I vores virksomhed søger vi netop nu en jurist og en elev/sekretær, som har nogle personlige egenskaber, som vi har valgt at vægte højt. Vi prioriteter talent, evnen til at vise begejstring, glød i øjnene, fleksibilitet og ambitioner m.m. Siger man ikke, at man oftest ansætter på grund af de faglige kvalifikationer, men fyrer på grund af de personlige?
Jeg er af den opfattelse, at hvis jeg gerne vil have dynamik, smil, fornyelse og begejstring i vor virksomhed, så må jeg søge efter sådanne egenskaber, for disse kommer ikke af sig selv og ud af den blå luft, og sådanne egenskaber er efter min opfattelse ikke til at fremelske i modsætning til de faglige kvalifikationer.
Hvis du vil læse stillingsannoncerne, så skal du bare hente disse to filer
Microsoft Word _ Stillingsopslag _ advokat eller fuldmægtig søges
Microsoft Word _ Stillingsopslag _ elev eller advokatsekretær søges
Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilke ansøgninger vi kommer til at modtage, for jeg oplever, at vi er inde i en rigtig spændende udvikling for tiden.
Kærlig hilsen
Lotte Bliddal
Ansættelsessamtaler
I denne uge har vi haft ansættelsessamtaler vedrørende vor elev-/sekretærstilling – det har været en ren fornøjelse og meget interessant. Vi har haft et ansættelsesudvalg bestående af vor dygtige og nyuddannede advokatsekretær, Randi, og vor `jeg siger aldrig nej til en udfordring´-advokatsekretær, Ida. Randi og Ida fik opgaven at udvælge 3 personer, som vi skulle have til samtale.
I stillingsannoncen havde vi valgt at lægge vægt på, at også personer med helt andre kompetencer end de – set med branchens øjne – traditionelle kompetencer kunne komme i betragtning til stillingen. Vi havde på forhånd valgt at indkalde 3 personer til samtale. De 2 af dem ønskede at komme i betragtning til en elevstilling. Årsagen til, at medarbejderne valgte de pågældende 2, skal sikkert findes i, at vi på kontoret altid har valgt at påtage os ansvaret for at ville uddanne advokatsekretærer. I og med at vi gennem mange år har haft elever, kunne Randi og Ida formentlig også bedst forholde sig til elevfunktionen, herunder til hvilke arbejdsopgaver, der i så fald ville kunne aflaste den enkelte sekretær på kontoret. Den mere tværfaglige indgangsvinkel til stillingen kunne derimod være en smule sværere at overskue; men heldigvis havde Randi og Ida valgt en ansøger ud, som repræsenterede denne vinkel.
Det, som denne gang har fyret op under mit begejstrings-gén, var den utraditionelle ansøgning og selve ansøgerens kvalifikationer. Vi havde personen til samtale fredag den 7. december 2007, og hør lige her: ingen formel og traditionel uddannelse (hvilket i min verden også er pisse-ligegyldigt, for hvis vedkommende VIL noget og rent faktisk GØR noget, så ELSKER jeg personen og kan se det udfordrende i, at vi laver noget sammen uden at skele til, hvem der har hvilken titel og blot i kraft af uddannelsesniveau tror, at personen `ved bedst´) men som har prøvet en masse forskellige ting: guide, receptionist, selvstændig i mere end 20 år sammen med nogle andre med bl.a. ansvar for teknologiudvikling og med MEGET stor erfaring inden for projektledelse, call-center-medarbejder, bogholder m.m. Under samtalen kom vi vældigt omkring, og pludseligt dannede der sig et billede af, hvad vi evt. kunne bruge vedkommende til.
Det var en helt fantastisk ansættelsessamtale, og jeg oplevede, at ansøgeren sagtens kunne følge vore ideer, og at hun slet ikke blev hylet ud af udsigten til de arbejdsopgaver, som hun kunne komme til at stå med ansvaret for, hvis hun fik stillingen.
Jeg er i løbet af fredag dag, aften og nat blevet overbevist om, at vi nu for første gang skal have ansat en SERVICE- og PROJEKT-ansvarlig En person, som får til opgave at re-tænke vores kontakt til kunderne og strukturere kundeoplevelserne på en mere underholdende måde, så kunderne fremover kommer til at synes, at det er OK at besøge sin advokat… Hermed får vore specialiserede, dygtige og meget erfarne sekretærer også lov til at koncentrere sig om sagerne og egne kunder. Samtidigt skal personen i egenskab af PROJEKT-ansvarlig guide personalet og fungere som tovholder på vore mange fornyelsesprojekter, så der kommer flow og system i vore mange ideer til fornyelse af vor advokatvirksomhed.
Jeg tror på og håber på, at vi med ansættelse af en sådan tovholder, vil komme til at opleve, at også jeg selv vil kunne få mere tid til at sætte gang i en på forhånd tilrettelagt og fokuseret produktudviklingsproces til gavn for kunderne sammen med interesserede ansatte, at jeg kan få tid og overskud til at være med til at re-tænke flere af vore sagsområder, få tid og overskud til at satse VILDT på ledelse og kompetenceudvikling af medarbejderne og mange andre – efter min opfattelse – sjove ting.
Hvis der også fortsat skal være tid til juraen og til et speciale, så satser jeg da bare for stort på, at en SERVICE- og PROJEKT-ansvarlig i huset kan gå hen og blive en succes. Personen, håber jeg, vil kunne bidrage til at skabe dynamik og begejstring i relation til vore spændende projekter og arbejdsområder i huset.
Puha, tænker ikke-begejstrede mennesker altid, når mit begejstrings-gén igen går amok: Hvordan vil du gøre det, og tror du på, at du kan få resten af medarbejderne med osv.? Det sidste først: Et tiltag er altså ikke afhængigt af, at alle står og klapper begejstret i hænderne, for så vil der aldrig ske en flyvende fis. Dertil kommer, at skeptikeren også skal anerkendes, for denne person har altid en vigtig rolle i en fornyelsesproces. Jeg oplever nemlig, at mødet med skeptikeren ofte resulterer i, at jeg bliver tvunget til at argumentere for mine ideer og i takt hermed øges ofte min begejstring og min overbevisning om, at jeg har gang i noget rigtigt 🙂 Naturligvis giver den pågældende feed-back mig også anledning til tiltrængt refleksion, som altid resulterer i finjusteringer undervejs.
I mit møde med skeptikerne øver jeg mig også konstant på at være bevidst om, at jeg selv vælger min sindstilstand – jeg kan vælge at lade mig gå på af sætninger som: `Det har vi prøvet før´ `Det bliver for dyrt´ `Vi er for små til sådanne tiltag´ `Vi har ikke tid´ osv. Jeg kan også vælge at tænke: ”OK – det er personens oplevelse, og er det rigtigt ud fra, hvor jeg står?” Ofte er svaret nej, og så fortsætter jeg. Er svaret ja, så fortsætter jeg ikke… Jeg gør tingene, når jeg gør dem, og ikke et sekund før jeg rent faktisk gør dem… En sådan tankegang letter ofte min dårlige samvittighed, og så tager jeg tingene, som de kommer i stedet for at spanke mig selv.
Jeg har også en dyb overbevisning om, at medarbejderne skal inddrages i beslutningen. Der skal være åbenhed om beslutningen, og formålet med beslutningen om ansættelse af en sådan SERVICE- og PROJEKT-ansvarlig skal stå klart for alle.
Til sidst kommer den del, hvor vi sammen gensidigt vil forpligte os over for hinanden: Den rolle, den nyansatte er tiltænkt, er også den rolle, som vi fra ansættelsestidspunktet vil respektere og anerkende. Det betyder, at vi alle vil deltage i de projekter, som er relevante og interessante for os og virksomheden, herunder i aftalte tovholdermøder, og at vi vil forberede os til disse møder på lige fod med de juridiske opgaver, som vi jo altid tager et seriøst og indlevende ansvar for.
Processen lige nu er så den, at jeg skal have fortalt personen, at hun har fået jobbet. Dernæst skal vi sætte os sammen en aften med en god flaske rødvin, så jeg kan få en klar fornemmelse af, hvor i processen pågældende befinder sig (her taler vi vist med et populært udryk om `afstemning af forventningerne´, som er et mantra, jeg har taget til mig og lært alt om fra min tidligere kollega, Lars Bollerup ;-)). Dernæst vil jeg forære den nyansatte et par bøger, bl.a. Kolind-kuren, som I sikkert kender, og som er skrevet af en af mine næststørste inspiratorer, Lars Kolind. I julen vil jeg på baggrund af mødet forsøge mig med at få udarbejdet nogle værktøjer, som kan bruges i den kommende proces, så vi får sat tingene og projekterne i system fra starten af.
Hold fast, hvor jeg bare satser på, at det her bliver spændende, udfordrende, sjovt og samtidigt kommer til at rokke båden i huset for vildt 🙂
Nyt vil følge…
I dag var jeg så utrolig heldig at erfare, at ansøgeren til stillingen, Heidi, sagde ja tak til mit tilbud om ansættelse. Hun havde heldigvis haft den samme oplevelse, som vi andre havde haft i relation til ansættelsessamtalens forløb, nemlig at der havde været kemi, og at hun virkeligt havde lyst til jobbet og lyst til at være med til at gøre en forskel…
Lige nu kan jeg ikke helt få armene ned, og medarbejderne på kontoret giver også udtryk for, at det bliver en spændende tid, vi går i møde. Alle glæder sig til at tage imod Heidi og hjælpe hende til rette i stillingen 🙂
Desværre må vi samtidigt sige tak for denne gang til 2 andre dygtige ansøgere, som vi ønsker al mulig held og lykke fremover.