Arbejdsglæde og eksperimenter

Jeg har investeret i en bog, som hedder Happy Hour fra 8 – 16 af Alexander Kjerulf. Bogen handler om arbejdsglæde. Jeg har ikke hverken modtaget eller læst bogen endnu. Baggrunden for min investering var, at Lars Kolind havde anmeldt bogen på sin blog. På Lars Kolinds blog var der en person ved navn Frank Calberg, som stillede mig og en anden blogger et par interessante spørgsmål:

“Har I allerede nu har gjort jer nogle tanker om, hvad ledere i de brancher, I arbejder i, vil gøre ved sagen (i relation til arbejdsglæde)? Hvad forestiller I jer, at de konkret skal gøre anderledes? Har I et par eksempler fra dagligdagen?”

Disse spørgsmål forsøgte jeg at besvare, og selv om jeg ikke har læst bogen endnu, vil jeg delagtiggøre jer i mine tanker her på bloggen, for jeg har en forventning om, at dét, der indtil nu er kommet frem,  kommer til at få betydning for mig, mine medarbejdere og vore kunder i fremtiden:

Mit redigerede svar på Franks spørgsmål kommer her:

Kære Frank

Du spørger til, hvad ledere i min branche kan gøre i relation til arbejdsglæden, og hvad jeg selv konkret gør mig af tanker?

Jeg er advokat, jeg er 36 år, og jeg er medejer af en advokatvirksomhed sammen med min kære far, som nærmer sig de 64 år og dermed pensionsalderen. Vi er p.t. 9 ansatte: 3 jurister og 6 sekretærer.

Inden jeg blev medejer for snart 2 år siden, gjorde jeg op med mig selv, at jeg har en masse ideer, en stor portion målrettet vilje og lysten til at gøre en forskel i en forholdsvis – andre vil sige meget – konservativ branche.

Jeg holder af udfordringer, og der er mange, der endda har tilkendegivet, at det er massive udfordringer, som jeg og den øvrige advokatbranche står over for (lange arbejdstider, kvinder som er svære at fastholde i branchen, lukkethed, stor forskel på partnerne og de øvrige advokater og sekretærer, fusioner, opbrud, kædesamarbejder m.m.).

Flere af mine kollegaer har direkte tilkendegivet over for mig, at de endda er af den opfattelse, at mine udfordringer er større end andres, idet vor advokatvirksomhed ligger i Vestjylland, nemlig i Videbæk mellem Herning og Ringkøbing. Dertil kommer, at vi indtil videre har valgt at stå uden for advokat-kæderne og har takket pænt nej tak til fusionstilbud m.m.

Tilbage til emnet: Personligt har jeg truffet et bevidst valg i relation til netop arbejdsglæde. Jeg ELSKER mit arbejde og mit personale, og jeg bestræber mig hele tiden på at vise det ved at anerkende mine medarbejdere og mine kunder og ved at udvise begejstring.

Lige nu forsøger jeg at skabe rum for udveksling af nye ideer og tiltag, så vi kan få gang i produktudvikling og nytænkning i bestræbelserne på at finde et blåt ocean 🙂 (senest har vi f.eks. givet sagsadgang til vore kunder via vor hjemmeside – tjek under fanebladet Adgang på www.paulex.dk).

Mine medarbejdere kender mig efterhånden godt og morer sig vist periodevis en hel del over mig (når de altså ikke lige river sig i håret i frustration over, at jeg f.eks. endnu ikke har en 5 årsplan liggende klar til dem). Jeg indrømmer det gerne: Jeg er af og til excentrisk…

Tilbage til arbejdsglæden: En af de synlige ting, som vi på kontoret har gjort til et symbol på arbejdsglæde og dét, at vi vil hinanden, er, at vi om morgenen hilser på hinanden med High five og et STORT smil. Ideen kom efter at 6 af os en torsdag aften var i Tarm for at høre motivationscoachen Martin Erichens foredrag “Gudskelov det snart er mandag”.

Det var et vildt godt foredrag – kan varmt anbefales til alle. Vi var alle høje bagefter og afgav hinanden et løfte om, at vi ville hilse på hinanden med High Five og et stort smil hver morgen. Vi ville ikke tillade os selv, at andre (læs min far, vor advokatfuldmægtig og den sekretær, som ikke var med) på sigt skulle have skylden for, at løftet ikke blev holdt. Vi foretog altså et bevidst valg.

Personligt elsker jeg nye ting, at lære nyt og blive stillet over for nye udfordringer, så jeg har slet ikke haft noget problem med denne fysiske handling i form af High Five, som nu har stået på siden primo november måned 2007. Derimod har personalet senere indrømmet over for mig, at de fandt måden at hilse på i starten kunstig… Heldigvis var vi alle loyale over for det højtidligt løfte. Vi fik den sidste sekretær med i ordningen, så nu er vi 7 ud af 9 medarbejdere (min kære far og vor mandlige fuldmægtig deltager fortsat ikke “for det skulle ikke være nødvendigt, for det må da være nok at sige godmorgen”), som HVER morgen klasker hinanden i håndfladerne, smiler STORT og får øjenkontakt med hinanden. Det skaber de første par grin fra morgenen, samhørighed, nærhed og et positivt fællesskab 🙂

Noget af det mest tankevækkende er dog, at vi har haft behov for at minde hinanden om, hvad den pågældende hilsen egentlig betyder. F.eks. var der en i medarbejdergruppen som blot løftede hånden om morgenen i en periode – intet smil, ingen glad hilsen eller andet. Så tog jeg en snak med hende, og fortalte hende, hvordan jeg oplevede den manglende øjenkontakt og det manglende smil. Det ændrede lykkeligvist på situationen… Helt alvorligt – der er da ingen grund til at lave en symbolsk handling, hvis vi ikke lægger de aftalte værdier i handlingen. Så kan det da gøre lige meget 🙁

En anden ting som optager mig meget er KÆRLIGHED. I bund og grund har jeg et ønske om hele tiden at bestræbe mig på at være den bedste udgave af mig selv = et kærligt og ordentligt menneske, som i relation til mine kunder og medarbejdere tilbyder `løsninger med fokus på mennesket´ (`Løsninger med fokus på mennesket´ er blevet betegnelsen for de produkter, som vi tilbyder vore kunder, efter at jeg læste Kolind-kuren i sin tid)

Det med kærlighed har resulteret i, at når jeg sender e-mails til mine kunder, samarbejdspartnere, kollegaer og andre, så skriver jeg altid “Kærlig hilsen Lotte Bliddal”, for det er det, som jeg gerne vil signalere og sende ud til folk.

Hold op, hvor har dette stunt givet anledning til drøftelser i vores virksomhed. `Det kan du ikke´ `Hvad tænker folk ikke´ `Du er advokat´ og så videre. `Nu tror folk jo nærmest, at du er kærester med dem´ osv. Ret underholdende at sådan en lille ting kan få folk op af stolene. I starten forsøgte jeg mig med forklaringer; men nu siger jeg bare til påstanden om at `Det kan du ikke´: Det kan du da se, at jeg kan, for jeg gør det – hver dag og endda flere gange hver dag (= Det passer ikke, at jeg ikke kan gøre det, når jeg nu engang gør det…)

Hos os er det naturligvis frivilligt, hvad medarbejderne skriver som hilsen, for indtil videre mener jeg, at jeg har andre udfordringer, som er vigtigere. Vi er vist 3 medarbejdere, som skriver `Kærlig hilsen´ og resten skriver `Med venlig hilsen´. Er det ikke vildt underholdende og tankevækkende, at sådan en lille ting kan få følelserne så meget i kog? (Læste en artikel på et tidspunkt om nogle ingeniører, som havde været på et eller andet følekursus, og flere af ingeniørerne udtalte, at de efterfølgende var begyndt at skrive “Kærligste hilsner” fordi de i bund og grund havde et ønske om at være kærlige mennesker)

Hvad er pointen, råber I muligvis bag skærmen? Min pointe er, at det at være kærlig er et lige så bevidst valg som mit bevidste valg om at ville bidrage til at skabe arbejdsglæde.  

Spørgsmålet er så, om det er mit job som leder at skabe arbejdsglæde for medarbejderne? Det skal medarbejderne da selv tage ansvar for!!

Jeg vil ekstremt gerne være med til at skabe rammerne, jeg vil også gerne komme med ideer og gøre hvad jeg kan, for at arbejdsglæde kan opstå; men det er altså ikke min skyld, hvis folk ikke vil tage et ansvar selv. Sådan er det med alt her i livet. `Hvad du siger og gør, er du selv…´

Nu ser jeg frem til at læse bogen “Happy Hour fra 8-16″, som jeg primært har købt, fordi jeg læste Lars Kolinds anbefaling, og fordi jeg tror på, at jeg altid kan gøre tingene bedre i mine bestræbelser på at blive en bedre udgave af mig selv til gavn for mine medarbejdere og for mine kunder. Bogen vil jeg naturligvis lade gå rundt i personalegruppen bagefter.

— 000 —

Ovenstående er et redigeret uddrag af det, som der kom ud af Franks uskyldige spørgsmål. Hvis du er interesseret i at læse mere om Happy hour fra 8 – 16, og debatten på Lars Kolinds blog, så kan du klikke på nedenstående link:

http://kolindkuren.dk/2008/04/28/arbejdsgl%c3%a6de-pa-dansk/#comments

Kærlig hilsen
Lotte

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  1. Jesper’s avatar

    Hej Lotte

    For mange fredagsbajere.. eller hva?
    Sommetider er der kommet noget ud af det også.
    Høje forventninger til at læse bogen. Du søger svar. Inderst inde ved du jo godt at det er en løgn at finde svaret i en bog, der tilfældigvis har en titel, som er svaret på dine frustrationer.

    Kærlig hilsen!

  2. Lotte Bliddal’s avatar

    Kære Jesper

    Jeg tror ikke, at jeg behøver fredagsbajere i denne tid for at komme i stemning 🙂

    Du har 100 % ret: Jeg finder ikke sandheden i en bog. Til gengæld bliver jeg inspireret af de ting, jeg læser og hører, og derudfra motiveres jeg ofte til at handle. Min ægtefælle ville være enig med dig – han forsøger også løbende at overbevise mig om, at jeg ikke finder svar på noget som helst ved at læse bøger.

    Hvad med dig? Hvad gør du, når du bliver begejstret for noget? Har du ikke nogle guldkorn/erfaringer, som du gerne vil dele med os andre?

    … og forresten: Tusind tak for dit indlæg – det gør mig rigtig glad, at der i det mindste er en person, som har tygget sig igennem mit indlæg 🙂

    Kærlig hilsen
    Lotte

  3. Lotte Bliddal’s avatar

    I går kom bogen Happy Hour fra 8 – 16 med postbuddet til kontoret. Jeg nåede lige at se bogen, førend en af mine medarbejdere snuppede den med bemærkning om, at jeg sikkert godt kunne starte med en af de andre bøger, som jeg havde bestilt…

    Er det ikke bare dejligt, at der findes medarbejdere, som slet ikke kan vente med at komme til at læse den pågældende bog? Allersjovest bliver det helt sikkert at implementere de gode ideer i virksomheden bagefter.

    For mit eget vedkommende ser jeg nu frem til at læse bogen “4 timers arbejdsuge” i Pinsen, for jeg må indrømme, at jeg ikke altid har tid til alle de ting, som interesserer mig. Titlen “4 timers arbejdsuge” provokerer derfor helt vildt en morakker som mig. Jeg ser derfor frem til at få omrokeret på nogle af mine fastlåste overbevisninger om, hvad der egentlig kan lade sig gøre.

    Kærlig hilsen
    Lotte

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *