Fornyelse i praksis – hvorfor og hvordan?

Efter at jeg holdt mit foredrag ”En anderledes advokatvirksomhed” på Advokatdagen i Kolding den 12. juni 2009 har jeg modtaget superdejlige og positive tilbagemeldinger fra kollegaer, som havde hørt mit indlæg. De har gjort mig glad 🙂

Eftersom tilbagemeldingerne har været så anerkendende, som de har været, har jeg sammen med mine medarbejdere vurderet, at der ude i den virkelige verden må være mennesker, som kan få glæde og gavn af de erfaringer, som vi i vor virksomhed har gjort os gennem de seneste knap 3 år med forandringer, fornyelser og eksperimenter.

Den korte version er, at vi har formået at differentiere os og blive synlige. Vi ligner ikke længere alle vore kollegaer i branchen, og vi er kendt for at være en virksomhed, som sætter det positive i centrum. Senest har vor måde at drive advokatvirksomhedsdrift på resulteret i et 9 minutters portræt i TV Midt Vest. (se indslaget her: http://www.tv2regionerne.dk/?id=480875&r=6)

Foredragets indhold?

Hvis du, dine medarbejdere, kollegaer eller andre (advokatforening, lederforum eller lignende) måtte have interesse heri, kan vi tilbyde et foredrag indeholdende følgende:

  1. Hvorfor arbejde med fornyelse?
  2. Hvad er meningen med vor virksomhed?
  3. Hvad gør vi hos os – kort?
  4. Hvad skal der til, hvis vi vil fornyelse?
  5. Hvilke barrierer er der?
  6. Historier fra vor virksomhed til inspiration for dig og din virksomhed
  7. Forslag til hvordan du konkret kan komme videre?

Speciel vinkel på foredraget?

Hvis du har særlige ønsker til, hvor fokus i foredraget kan ligge, skal du være meget velkommen til at meddele mig dette. Her er et par forslag:

  • Hvordan har vi fået arbejdsglæde?
  • Hvordan har vi fået glade kunder, og hvordan bruger vi kundernes feedback?
  • Hvordan arbejder vi med eksperimenter, og hvad er resultaterne af disse?
  • Hvordan arbejder vi med `videndeling´, og hvad kommer der ud af det?
  • Hvordan har vi opnået synlighed udadtil?
  • Hvordan bliver vi inspireret, og hvordan anvender vi inspirationen?
  • Hvordan har medarbejderne reageret på og modtaget alle de mange forandringer?
  • – kom med dit bud på en vinkel og jeg vil tage udfordringen op J

Hvad koster et foredrag af 2 timers varighed?

Et foredrag koster 10.000 kr. + moms. (+ kørsel). Før foredraget vil du modtage et tip til, hvordan du som deltager på 1½ time kan forberede dig til dagen, og efter foredraget vil du modtage en lille pjece med 20 gode råd til at komme i gang med udviklingsprocessen i din virksomhed.

Anmeldelse:

Advokat Allan Ohms har givet mig lov til at citere ham for følgende:

 “Kære Lotte. Det var en fantastisk oplevelse at høre dit foredrag. Du er en sprudlende, glad, dygtig formidler. Det var det bedste foredrag, jeg har oplevet på advokatdagene i årevis, ja nok nogensinde. Du gjorde det helt fremragende. Jeg vil meget gerne at du kan komme og gentage for Danske Advokaters repræsentantskab – din tilgang til advokatvirksomhedsdrift er enestående. Velfortjent du har fået Danske Advokaters Innovationspris. Kh Allan”

Du vil kunne læse lidt mere om, hvad andre har givet af tilbagemeldinger her: Foredrag – appetitvækker

Kontakt:

Du skal være velkommen til at kontakte mig eller sekretær Heidi V.Eriksen, hvis et foredrag måtte have din interesse. Du kan fange os på tlf. nr. 97172244. Du kan også læse mere om os på vor hjemmeside www.paulex.dk.  Du vil kunne læse om et af mine andre foredrag her, hvis du vil vide endnu mere, inden du retter henvendelse til os: http://lotte-bliddal.dk/wp-content/2008/02/artikel-ugeavisen-januar-2008-piger-kan.pdf  

Kærlig hilsen og på gensyn

Lotte Bliddal 🙂

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Advokat Lotte Bliddal, Videbæk, møderet for Højesteret