Angst for fremtiden – og lysten til at stikke af fra det hele

I en periode på nu 3 måneder har jeg jagtet timer, og det har været en lærerig, men en ufatteligt anstrengende og ikke særlig positiv oplevelse. Mit mål har været at omsætte 6 timer om dagen. I min verden har jeg erfaret, at det faktisk kræver en arbejdsdag på mindst 10 timer at kunne opnå de 6 timer. Det har været intet mindre end forfærdeligt, og perioden har simpelt hen trukket tænderne ud på mig.

Efter en periode på først 8 år hvor jeg kunne fokusere på sagsbehandlingen og mine kunder, blev jeg som bekendt medejer af biksen i august 2006, og fra dette tidspunkt og 2 ½ år frem fokuserede jeg vildt på virksomhedens fornyelsesproces, og jeg satte gang i ufatteligt mange ting, som jeg i dag kan undre mig over, at jeg overhovedet kunne finde overskud og kræfter til at gøre.

Mit mål om at få 6 timer i mit timesagsregnskab om dagen virkede til at starte med overskueligt. Det var da dejligt konkret, og når der er nok at lave så skulle det forholdsvis let kunne lade sig gøre – virkeligheden viste sig dog at være noget anderledes end forestillet.

Hvad har jeg så lært af denne oplevelse? At jeg – SURPRISE – drives af min begejstring, og at det er min begejstring for et eller andet projekt, som resulterer i, at jeg får uanede kræfter, når jeg virkeligt brænder for noget. Jeg kom (desværre) aldrig til at brænde for de 6 timer. Faktisk har det været så slemt, at jeg hver morgen i den seneste måned har vågnet op med en angstfølelse. En følelse af at være en fiasko og ikke god nok. Så snart jeg vågnede om morgenen begyndte en stille summen for mine ører, og så begyndte mine indre stemmer at snakke med hinanden hen over hovedet på mig.

Angststemmerne gjorde sit for at jorde mig og gøre nar af mig og min (åbenbart) overambitiøse plan om at nå 6 timer om dagen. Stemmer som fortalte mig, at jeg aldrig ville være i stand til at drive en forretning, når jeg ikke engang kunne nå et så ”simpelt” mål. Heldigvis har jeg også i perioden haft de rationelle stemmer, som deltog i mine indre diskussioner, og de fortalte mig, at jeg nok skulle klare det, og at jeg blot skulle gøre det så godt, som jeg kunne. ”En periode på 3 måneder er til at overskue, og det er kun sundt at prøve at gennemføre et sådant eksperiment og mærke følgerne på min egen krop og psyke”.

Som det sikkert er læseren bekendt, er kravet om at omsætte 6 timer om dagen i advokatbranchen (revisionsbranchen, konsulentbranchen m.m.) ikke et usædvanligt krav, men hvis andre reagerer ligesom mig på et sådant krav, så kan det overhovedet ikke komme som nogen overraskelse, hvis folk lige pludseligt får nok og siger jobbet op og finder noget andet at lave…

Efter en ca. en halv times indre dialog eller diskussion stemmerne imellem stod jeg typisk op, og inden der var gået 10 minutter efter jeg var kommet ud af sengen meldte kvalmen sig. Lysten til morgenmad forsvandt, og mine rationelle stemmer overbeviste mig om, at jeg skulle tvinge min morgenfrugtdrik i mig, inden jeg tog på arbejde.

I løbet af en arbejdsdag blev jeg mere og mere frustreret, for hold op hvor er der mange ting, som der skal tages stilling til, og som ikke er sagsrelateret og debiterbart. Nogle dage har jeg været på arbejde, og jeg har alene arbejdet sagsrelateret i 1½ time. Hvor bliver tiden af?

— 000 —

11.11.2009:

Dette her indlæg har været ramt af virus, og som tingene ser ud lige nu, kan du ikke få resten at læse, for resten er LOST – desværre…. Men bare rolig – jeg lever fortsat 🙂


Kærlig hilsen

Lotte

6 thoughts on “Angst for fremtiden – og lysten til at stikke af fra det hele

  1. Igen et spændende blogindlæg! Min første tanke var: Hvorfor dog sætte sig et mål med 6 timer for sig selv? Det handler om at få et kontor til at fungere og nå nogle mål SAMMEN. Hvad hjælper det at lederen når i mål, hvis resten af kontoret sejler? – blot for at tage et eksempel. Og du har jo øjensynligt aldrig EJET målet på de 6 timer; men vel mere være fokuseret på et eller økonomisk mål???
    Nej – jeg tror det vil være meget mere jer – hvis I satte jer sammen og lavede nogle spændende og attraktive mål, der kan være med til at trække jer i den rigtige retning; og i den forbindelse tror jeg at målet gerne må være MEGET ambitiøst. Det er som bekendt lettere at tæmme en vild laks end at puste liv i en død sild.
    Jeg ser frem til at høre mere om hvordan din målsætning for resten af 2009 vil fungere. Lykke til!

  2. Hej Lotte

    Tak for en rigtig spændende og utraditionel blog, som jeg netop har opdaget. Det, du skriver om her interesserer RIGTIGT mange jurister på advokatkontorer og er en af grundene til, at mange hader deres job. Der er bare ingen, der tør skrive om det – med undtagelse af dig.

    Jeg er selv netop stoppet på et af de store advokatkontorer for at starte selv. En af grundene var netop den store fokus på volum frem for kvalitet, dvs. debiterbare timer og lange arbejdsdage vs. god offensiv rådgivning og et godt arbejdsmiljø.

    Jeg læder mig til at se nærmere på din blog og følge med i dine fremtidige indlæg.

    Mvh.

    Kristian

  3. Allerkæreste Kristian

    Tusind tak for din venlige bemærkning – en skam at hverken jeg eller du kan læse hele indlægget længere, for jeg siger dig, at jeg husker tiden som røv og nøgler…. Not much fun….

    Jeg beklager, at jeg først nu har opdaget din søde hilsen, men bedre sent end aldrig. Fremover kan du droppe en kommentar uden min godkendelse, og så skal der nok komme hurtigere reaktioner fra mig.

    Hvad laver du så af spændende ting i dag?

    På gensyn og med håb om alt godt ser jeg frem til at høre mere fra dig.

    Kærlig hilsen
    Lotte

  4. Hej Lotte

    For tiden arbejder jeg på en online-markedsføringskampagne for min virksomhed. Som du ved er juridiske rådgivere ikke ligefrem first-movere hvad det angår, så jeg ser et stort potentiale for at hente opgaver på den måde.

    Jeg skal bl.a. bruge video, blogs, sociale medier og Google Adwords. Jeg glæder mig til at kunne demonstrere resultaterne!

  5. Spændende Kristian – jeg synes dog ikke, at jeg har kunnet finde dig på Facebook. Jeg har ledt 😉

    Du har ret i, at vi ikke er ret mange, som gør noget i relation til de sociale medier, og det er formentlig fordi det fortsat er diffust. Det er ikke så let at måle, om arbejdet står mål med resultaterne. Derfor øver jeg mig også selv på at arbejde med de ting, som jeg finder sjovest.

    Glæder mig til at se din demonstration.

    Kh
    Lotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait