Livsværdier og konfliktmægling (mediation)

Fredag i sidste uge afsluttede jeg min efteruddannelse, og jeg kan nu – udover advokat – kalde mig konfliktmægler eller mediator. Denne uddannelse har været så interessant og spændende, og det er 100 % sikkert, at de værktøjer, jeg har truffet bekendtskab med på uddannelsen, vil kunne bruges i alle sammenhænge i resten af mit liv. Kan jeg så egentlig ønske mig mere – ud over at få æren af at anvende mine tilegnede færdigheder professionelt?

Inden jeg svarer på spørgsmålet, er det vel på sin plads, at jeg får fortalt, at konfliktmægling eller mediation er et alternativ til traditionel retssagsbehandling, voldgift og forligsforhandlinger, hvor afgørelsen på parternes konflikt overlades til en udefrakommende og uafhængig 3. mand (dommer, opmand eller myndighed).

Ud over at jeg er blevet meget bevidst om, at jeg er taknemmelig for at leve i et retssamfund, hvor domstolssystemet fungerer – hvis altså lige at alt andet skulle glippe – har jeg fået en fantastisk oplevelse af, at jeg dybest set tror på:

• at mine medmennesker under de rette omstændigheder vil handle på hensigtsmæssige måder både i relation til sig selv og til andre = et positivt menneskesyn
• at et velovervejet valg i frihed indeholder et valg under ansvar for andre mennesker = et frihedsbegreb som tror på at andre vil træffe valg, som også kommer andre end personen selv til gode
• at jeg og mine medmennesker i bund og grund ønsker selv at tage ansvar for vore konflikter, og at vi med lidt fødselshjælp fra f.eks. en mediator vil være i stand til at løse vore egne konflikter på en måde, som kan være tilfredsstillende for alle konfliktens parter

Mediation går med andre ord ud på at bistå konfliktramte parter med at finde ud af, hvad der kan gøres for at få løst konflikten på en måde, som ikke er baseret på traditionel ”enten/eller-løsninger” men derimod baseret på ”både/og-løsninger”. Eks.: Hvis to parter slås om retten til en appelsin, så lægges der traditionelt op til en ”enten/eller-løsning”, hvorimod parterne i en mæglingsproces kunne have afdækket interesser og reelle behov og derigennem erfaret, at den enes behov blev dækket ved at få skrællen på appelsinen til sin hjemmebagte kage, og den anden parts behov blev dækket ved at få frugtkødet 🙂

Under min uddannelse som mediator har jeg lært og erfaret, at alle typer af konflikter har nogle karakteristika og kan beskrives ved anvendelse af ”konflikttrappen”. Som mediator er det min opgave at være vært for de konfliktramte parter og styre parterne gennem en proces, som ifølge domstolsstyrelsens statistikker i 70 % af tilfældene vil ende med, at parterne selv finder frem til en for dem tilfredsstillende løsning på konflikten. Her bliver jeg altså lige nødt til at indskyde, at jeg efter 12 års arbejde som mere eller mindre traditionel jurist ikke nogensinde har oplevet en dom eller anden afgørelse, som gør mere end den vindende part tilfreds!

Hvis begge parter er enige om, at de hellere vil forsøge sig med en hurtig ”både/og-løsning” af deres uoverensstemmelser frem for en langvarig og dyr retssag baseret på en ”enten/eller-løsning” kan parterne – ofte via egen advokat – rette henvendelse til en mediator. Hvis parterne peger på mig som mediator, fungerer jeg i den pågældende situation ikke som advokat, som jo er karakteriseret ved at være en partsrepræsentant, men derimod som upartisk vært og neutral ”fødselshjælper” for begge parter.

Inden et møde med mediator vil parterne eller disses advokater fra mediator have fået tilsendt og underskrevet en mediationsaftale. Først derefter vil der blive afholdt et møde mellem parterne – og meget gerne med deltagelse af parternes respektive advokater – hvor vi sammen vil aftale nærmere omkring, hvad der skal ske på mødet. Processen og konflikten tilhører med andre ord 100 % parterne.

Typisk vil et møde indeholde følgende punkter:

1. Åbning med velkomst og præsentation af mæglingsprocessen med fokus på:
Frivillighed
Upartiskhed – afklaring af alles roller
Fortrolighed – eventuelt separate møder
Dialog
2. Hvad skal der ske?
Parterne redegør for deres opfattelse af problemet/konflikten
Præcisering af problemfelter ved afdækning af interesser og behov i stedet for krav
Muligheder og løsningsmodeller opbygges
Aftalen opbygges gennem parternes forhandling
Aftalen indgås, checkes og godkendes

Afhængigt af konfliktens karakter og parternes ønsker til processen vil en mediation vare fra få timer til en hel dag. Nogle gange aftales det, at der sker opfølgning på mediationen.

Hvorfor skal man vælge mediation frem for en traditionel retssag? Nogle af argumenterne er følgende:

a. En hurtig og effektiv løsning på et problem eller en konflikt
b. Fortrolig proces
c. Konflikten tilhører parterne (ikke advokater, domstole eller andre)
d. Omkostnings- og tidsbesparende (tiden, hvor du bekymrer dig, minimeres, og omkostningerne er mindre)
e. Mulighed for forståelse og en tilfredsstillende løsning for begge parter
f. Win-win situation i stedet for en vinder og en taber

Hvis du ønsker min bistand som mediator i en sag, skal du være velkommen til at kontakte mig for en drøftelse af mulighederne. Find mine kontaktoplysninger på www.paulex.dk under medarbejdere.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig 🙂

Kærlig hilsen
Lotte

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks
  1. Allan Ohms’s avatar

    Dejligt at du ahr taget den uddannelse. Burde være en pligt for enhver advokat. Når du skriver, at “at jeg er taknemmelig for at leve i et retssamfund, hvor domstolssystemet fungerer”, så synes jeg du taler meget bredt. Jeg ser i det daglige rigtig mange og også alvorlige mangler ved dette system. Jeg oplever heldigvis mest godt, men også en af ulemperne ved et domstolssystem – det frister til at invitere arrogancen indenfor. Det frister til at give den magtfulde et for lyserødt billede af evnen tila t lytte uden at lytte. Selvtilfredsheden lurer. Og så er der bureukratiet som koster umenneskelige ventetider. Der er den enorme skævhed i adgangen til domstolene (staten har langt bedre muligheder end borgeren for at varetage sine interesser) og vores øverste domstol kan vist ikke sige sig fri for af og til at lukke det ene øje, når statens økonomi eller andet trues af et sagsanlæg. Jeg er derfor noget mere forbeholden end du overfor domstolsstolssystemet – og en VARM tilhænger af mediation.

  2. Pia Deleuran’s avatar

    Kære Lotte og alle bloglæsere,

    Tak Lotte for din beskrivelse af mediation og ligeledes for dine tanker i den forbindelse.

    Jeg er helt enig i, at det er utrolig vigtigt at øge kendskabet til den fantastiske filosofi og metode som mediationen bygger på. Din beskrivelse er derfor: Most appreciated.

    Som advokater er vi vel de nærmeste til at have gjort os nogle overvejelser om KONFLIKTHÅNDTERING i bredeste forstand. Desværre lægger jura-studiet ikke særligt op til sådanne overvejelser for den almindelige studerende, og ej heller advokatuddannelse. Det er underligt, da konfliktsynet får betydning for den måde vi senere som professionelle løser konflikter på og tænker rådgivning og bistand på under udøvelsen af vores erhverv. Der er vist ingen som vil hævde, at vores profession ikke bliver gennemsyret af den tankemåde vi har lært undervejs. Det er fascinerende og samtidig en nærmere tanke værd.

    Som bekendt har mere end 300 advokater indtil videre selv taget hånd om en horisontudvidelse ved at følge den 7-dage lang mediations-uddannelse. Og der kommer hele tiden flere til. Heldigvis.

    I dag taler selv skolebørn om konflikttrapper, om alliancer og de anvender begreber som kan betyde, at konflikter mellem mennesker forstås og håndteres langt bedre end tidligere. Skolebørnene bliver ældre og vil søge råd hos os advokater som forventes at kunne mestre kompleks håndtering af opståede situationer og konflikter. Vi må derfor følge med tiden og jeg er enig, når Allan Ohms skriver at der burde være en pligt for alle til at gå gennem et kortere eller længere forløb.

    For vejen frem er et øget kendskab og øget viden – det kan vi vist kun blive enige om. Det er selvklart, at ikke alle ønsker at arbejde som mediator – det er en anden snak.

    For så vidt angår retssystemet og dets rolle er det for mig at se alt afgående, at vi holder fanen højt og sigter mod det bedst mulige. Retssikkerhedsgarantier = et HURRAORD, og her taler vi om et ord der gerne skal være med indhold! Ikke tomt og hult.

    Retssystemet er en af grundstenene i et demokrati og det er derfor helt nødvendigt, at vi overvejer de grundlæggende principper nøje og holder fanen højt, hvis de krænkes.

    Lige nu sker der en fatal udhuling af vores garantier ved blandt andet små-sags-processen, gennem salær-fastsættelses-politiken, gennem manglende fri-proces bevillinger …. og ja jeg kunne blive ved. Mediation og retsmægling udgør en indbygget fare fordi ” regne-drenge og piger” bliver forhippede på, at konflikter skal tvinges igennem en hurtig dialog for at spare penge. Dermed kan systemet lægge op til pragmatiske løsninger i situationer, hvor borgerne i virkeligheden ønsker nogle problemstillinger afgjort ved rettens mellemkomst. Så der er grund til være forsigtig og opmærksom på udviklingen.

    Hverken advokater , virksomheder eller borgere kan være tjent med udhuling – når vi netop skulle arbejde for optimering. Det er derfor godt og centralt, at vores brancheforening Danske Advokater har taget fat på at forfølge disse vigtig spørgsmål – og en hel del flere. Det er der hårdt brug for.

    Mange dejlige sommerhilsner herfra Frederiksberg

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Advokat Lotte Bliddal, Videbæk, møderet for Højesteret