Åbningstale Videbæk Festuge 2010

Tak til alle jer, der er mødt frem i dag og dermed viser, at I har tid og lyst til at bakke op om festugen og dens officielle åbning, som jeg har fået æren af at stå for.

Ulla Bychef spurgte mig for længe siden, om jeg ville hjælpe med dette indlæg, og jeg må godt nok sige Ulla: Du er en modig kvinde sådan at lade mig få ordet, for som bekendt ved man aldrig, hvad der kommer ud af munden på mig….

Ud over at jeg naturligvis skal give nogle praktiske informationer og huske at takke alle arrangørerne for det store og flotte arrangement – som jeg vil komme mere ind på til sidst – så må jeg tilstå, at jeg har gjort mig en del tanker om indholdet af denne tale til jer, som er mødt frem her i aften. Grundlæggende har mine tanker kunnet kategoriseres under 2 temaer:

1. Udkantsdanmark
2. Sammenhold

Oprindeligt havde jeg en naiv forestilling om, at jeg ville skrive 2 taler og lade jer vælge mellem disse, men som bekendt går tiden, og pludselig står man der på dagen, og der er simpelt hen ikke tid til at leve op til mine egne store forventninger. Altså får I nu en kombination af de 2 temaer.

Er I ikke bare totalt trætte af at høre ordet “Udkantsdanmark”? For mit eget vedkommende er irritationen nu gået over i diverse humoristiske tankespind, som har resulteret i, at jeg i tankerne har leget med ideen om, at jeg fremover vil fortæller folk, der spørger, følgende: “Jeg kommer fra Udkantsdanmark, vi bor i huler, lever i et byttesamfund, vi ser aldrig krager hos os – de er vendt for længe siden – hos os er der altid mørkt og skummelt, og faktisk er vi alle allerede halvdøde… – Hjælp – jeg har brug for kunstig åndedræt?”

Prøv lige at lege med på mit tankespind. Målet i legen er, at vi skal have tilført kunstigt åndedræt/midler/hjælp fra Overdanmark (Christiansborg). Jeg ved det – tanken er provokerende og grænseoverskridende. Vi skal nemlig øve os på at tigge om hjælp. Forestil jer at vi rent faktisk boede i Danmarks RØVHUL – kan I forestille jer det? Og lad os lige blive ved numsesnakken. Vi bor i Videbæk. Hvorfor søger vi – i vor tiggergangstankegang altså – så ikke om at få lov til at skifte bynavn fra Videbæk til “Skidebæk”? Vi bor i en kommune, hvor vi både har Lem og Tarm så hvorfor ikke også have “Skidebæk”? Helt alvorligt – hvis jeg var politiker på Christiansborg og fik et tudefjæslignende brev fra folk i Videbæk, nej jeg mener “Skidebæk”, så ville jeg straks give kunstigt åndedræt til området, for der kan vel ikke være noget, der er værre i livet end at bo i by ved navn “Skidebæk” i Udkantsdanmark. Hvis man bor et sådant sted, så skal man da have hjælp pr. automatik…. (Og hvem kunne ikke godt tænke sig at vinde i konkurrencen om at blive SYMBOLET på alle trængsler i hele Udkantsdanmark eller med andre ord blive kåret som RØVHULLET over alle røvhuller?)

Den opmærksomme lytter vil tænke eller mumle: Sig mig, dét der ligner da ikke Lotte Bliddal. Er det ikke hende som er excentriker, og som altid er totalt positiv – nærmest grænsende til det naive?

Jo, det er mig.

Min første del af denne tale er et tankeeksperiment, en leg, og en del af den reflektion, som bekræfter mig i, at jeg simpelt hen nægter at fremstå som halvdød, hjernedød, og som én, der har brug for kunstig åndedræt fra stemmejagende politikere på Christiansborg. Jeg nægter simpelt hen at vente på, at der kommer nogen og redder mig, for så er jeg overbevist om, at jeg kommer til at vente længe – rigtig længe – og formentlig sker der aldrig nogensinde en flyvende fis.

Når jeg nu er kommet så langt i min reflektion og står her foran jer, så ved jeg godt, at det det her handler om at stå sammen som by og borgere. Det handler for den enkelte om at vise sit værd ved at gøre noget svært. Videbæk Festuge er nemlig et resultat af en masse foreningers og frivilliges kreativitet, arbejdskraft, evne til at handle på baggrund af de ideer, de har fået, og sidst men ikke mindst handler det her om samarbejde og sammenhold. Det handler om at gøre sig umage.

Lad os takke de mange frivillige, som har givet os andre mulighed for at opleve noget, skabe noget, lære noget, deltage i noget, mærke noget og sidst men ikke mindst FESTE. Rammerne er sat af de mange frivillige – nu er det op til alle os andre at udfylde rammerne ved at engagere os i aktiviteterne, for succes på dette punkt er let at måle: Succes afhænger ganske enkelt af dig og mig og vort engagement. Hvis I ikke allerede har gjort det, så vil jeg opfordre jer til at finde Vestjysk Banks bod i gaden og købe billetter til ugens mange arrangementer.

Med håb om en FANTASTISK festuge, erklærer jeg festugen for åbnet og vil opfordre alle til at give de MANGE frivillige arrangører og vor dygtige bychef en KÆMPE hånd – vi ses derude i løbet af festugen….

— 000 —

    Denne talen blev holdt i Videbæks lyskryds (det eneste ene) fredag den 4. juni 2010 kl. 18.00

    Share and Enjoy:
    • Print
    • Digg
    • StumbleUpon
    • del.icio.us
    • Facebook
    • Yahoo! Buzz
    • Twitter
    • Google Bookmarks
  1. Lotte Bliddal’s avatar

    Ja, jeg må jo godt nok erkende, at jeg har modtaget MEGET blandede reaktioner på min tale. Alt fra, at det var den ringeste tale pågældende nogen sinde havde hørt, og at al den numsesnak simpelt hen var for meget til at pågældende også er blevet totalt provokeret af den negative tale om os i Udkantsdanmark… De, der har læst talen, har fundet den sjov eller ligefrem frisk.

    Om ikke andet må jeg konstatere, at folk har en holdning, og at jeg formår at skille vandene – det er vel bedre end ingenting, eller hvad?

    Egentlig har det ikke været min mening at såre nogen, og jeg må også indrømme, at jeg hellere vil stå i et mindre lokale – hvor folk er samlet på færre kvadratmetre – end i et lyskryds, hvor folk står længere væk og måske maksimalt fanger 5 % af det jeg siger, og så bliver vildt forargede over min numsesnak….

    Med andre ord var min tale ikke den store succes men helt sikkert mindeværdig – det var dengang jeg stod nede i Videbæks eneste lyskryds og råbte “RØVHULLET over alle røvhuller”…

  2. Allan Ohms’s avatar

    Kære Lotte. Du gr nye veje. Du er kompromisløs. Du er meget langt foran mennesker, som ikke har givet sig sel vlov til at tænke anderledes. Tænke kreativt og andrledes. Så lader du dig selv fange af din forargelse. Dit billedsprog bliver præget af dette og mikses med travlhed. Det er svær at holde tale i et lyskryds. Målgruppen er mikset. Mange forventer supe det som det u er. Kh Allanpe-steg-og is. Det vil du ladrig levere. Hurra for det. Du skal så bare ikke lade dig frustrere over, at nogle ikke er med. Tænk i stedet på, hvad der er læringen. Måske skal du næste gang bruge mere energi på at pakke dit budskab til lejligheden? Eller tag

  3. Lotte Bliddal’s avatar

    Kæreste Allan

    Takker for de kloge ord, Allan. Jeg lover, at jeg også i fremtiden vil bestræbe mig på ikke at levere suppe-steg-og-is 😉

    … i så fald kan man finde andre personer, som er mere velegnede…

    Kærlig hilsen
    Lotte

  4. Peter’s avatar

    Kære Lotte,

    Jeg må så være en af de få, der virkelig synes, at det er en inspirerende tale fuld af humor. Hvis folk ikke forstod det, så tror jeg, at din næste tale skal handle om den manglende humor i dette land 😉

    Mvh. Peter

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *