I dag flyder ordene ikke. Egentlig havde jeg, inden kl. nærmede sig 23, en masse jeg ville dele med dig. Tiden går og pludselig konstaterer jeg, at jeg næsten er for træt til at producere dette blogindlæg.

Derfor ganske kort: Martin og jeg har i dag brugt min projekttime på at drøfte millionøsepigernes budskab om, at man ved at investere i deres succes-kit kan skyde genvej til skønhed, rigdom og lykke. Den tror vi ikke på. Der findes ingen genvej. Der findes kun erfaringens vej. Dermed ikke sagt, at man ikke kan få tips undervejs, som man kan bruge til noget. Og jeg tror helt sikkert på, at succes-kittet indeholder en masse tips.

Når det er sagt, så vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg har været en af dem, som tidligere nærmest var på jagt efter den berømte formel på succes. Jeg bildte mig selv ind, at jeg – hvis jeg altså ledte længe nok – på et tidspunkt ville løbe ind i et menneske, som havde alle svarene. Jeg har mødt en masse spændende, kloge og imødekommende mennesker; men opskriften på succes har jeg ikke fundet.

Dertil kommer, at jeg har læst mange bøger, artikler og opsøgt interessante foredrag og andre informationskanaler, som har kunnet inspirere mig.

Med tiden er jeg blevet ekstremt bevidst om, at viden er at handle. I perioder har der været dødvande og i andre perioder har der nærmest været stormvejr i og omkring mig. Der skal med andre ord gøres noget, og jeg har en tro på, at hvis jeg fortsætter med at gøre noget, så vil jeg til sidst få hul igennem…

Det er vel egentlig det, der er budskabet. Gør noget, og når du får et resultat, du ikke er tilfreds med, så gør noget andet.

Altså er Martin og jeg blevet enige om, at jeg indtil videre fortsætter projektet uden succes-kittet. Jeg har fortsat ideer til anvendelse af min time hver dag, og der er nok at tage fat på.

Erfaringens vej er min vej. I morgen aften vil jeg have været i gang med mit eksperiment i 2 uger, og der er fortsat 6 uger tilbage. Forestil dig lige hvad man egentlig er i stand til at udrette på 8 uger, hvis man vil og gør noget.

Livet er da inspirerende 🙂

Kærlig hilsen
Lotte