1. step af mit eksperiment er overstået

Første fase af mit eksperiment er afsluttet, for tirsdag aften holdt jeg mit foredrag for Foreningen Erhvervskvinder, Ringkøbing afdelingen, som dækker Ringkøbing-Skjern kommune.

Jeg havde hyret to TV folk, Bent og Søren, til at filme og min kære fætter Jan havde tilbudt at hjælpe mig og agere mikrofonholder. 40 kvinder havde tilmeldt sig arrangementet, og jeg synes egentligt, at foredraget gik godt.

Kvinderne var alle søde og gav samtykke til, at jeg må anvende optagelserne, som jeg vil. Endvidere gav kvinderne feedback på mit foredrag ved udfyldelse af et evalueringsskema. Jeg fik positive tilbagemeldinger, og jeg fik ideer til nye emner til opfølgende foredrag.

På mandag skal jeg til Holstebro og optage 2 nye afsnit af Hånden på Hjertet, og der vil jeg få en harddisk med de uredigerede optagelser, som jeg vil kigge igennem. Derefter vil min kære fætter kaste sig over optagelserne og se, om han kan få noget lærerigt og interessant ud af disse.

Senere skal jeg have et opfølgningsmøde med Bent, hvor vi vil drøfte kvaliteten af foredraget (for kritisere optagelserne får jeg svært ved med de 17 års erfaring Bent har med i sin kuffert…) og se om vi kan bygge noget på, som kan gøre en DVD til et interessant og evt. salgbart produkt.

Det bliver totalt spændende, og jeg glæder mig til at arbejde videre mit eksperiment.

God weekend til jer alle.

… og ja, torsdag aften blev der igen vist et afsnit af Hånden på Hjertet, hvor jeg deltager i min grønne pæne kjole med forfærdeligt opsat hår…….. Hvis du kan abstrahere fra mit hår, så kan du se udsendelsen her

Kærlig hilsen
Lotte

One thought on “1. step af mit eksperiment er overstået

  1. Wow, Lotte der ser ud som om at dit projekt allerede bære frugt. Jeg synes du er super modig – stort TILLYKKE.

    Kh Mie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait