For lidt over 2 uger siden blev jeg kontaktet af Søren Juul Baunsgaard, som er projektleder på DR Midt & Vest. Han ville gerne høre, om jeg var frisk på at deltage i et nyt eksperiment, hvor man internt hos DR ledte efter eksterne folk, som ville påtage sig en udfordring og forsøge sig med en anmeldelse af DR Midt & Vest. Det lød da meget sjovt, lærerigt og udfordrende, hvorfor jeg sagde “Ja tak – lad mig forsøge at komme med mit bud”.

Anmeldelsen afleverede jeg onsdag i denne uge, og jeg har nu fået tilladelse til at offentliggøre min anmeldelse, så hvorfor ikke lægge denne på min blog til eventuel yderligere debat og/eller inspiration. Jeg er 100 % opmærksom på, at det af mig skrevne er min subjektive oplevelse af DR Midt & Vest, og at der sikkert er lige så mange holdninger, som der er mennesker derude 🙂

Here goes:

“Udfordringen
Fredag i uge 11 modtog jeg en udfordring. Jeg blev anmodet om at foretage en anmeldelse af DR P4/Midt & Vest. Efter at have meldt ærligt ud om, at jeg ikke normalt hører radio, og at nyheder i allerhøjeste grad gør mig deprimeret, hvorfor jeg for flere år siden bevidst har fravalgt disse, var tilbagemeldingen, at DR fortsat var interesseret i mit synspunkt, hvis jeg havde mod på at studere Midt & Vests produktion af nyheder og egne programmer. Vinkel og karakter af min feedback var op til mig selv.

OK – en interessant, spændende og anderledes udfordring. Måske kan mine fordomme om, at alle nyheder dræner mig for energi og efterlader mig med følelsen af, at verden går under blive gjort til skamme, og hvem vil egentlig ikke gerne blive klogere?

Primadonna-tesen
Du skal som læser vide, at jeg – lige som du – er en primadonna. Højt specialiserede faggrupper som journalister, præster, læger, psykologer og advokater er nemlig meget ofte primadonna-typer. Når vi viser vor bedste udgave af os selv, er vi ofte kloge, kreative og initiativrige. Af andre mennesker – som ikke forstår os vel at mærke – karakteriseres vi typisk som værende forfængelige, egenrådige, selvhøjtidelige og ledelsesfremmede. Og når vi ikke får vor vilje, så er vi barnlige, hysteriske og urimelige. Puha – i ærlige øjeblikke indrømmer jeg, at jeg passer meget godt på karakteristikken…

Jagten på flow og det fede kick
Hvad er der så med os primadonna-typer? Vi jagter følelsen af flow, og vi får et kick, når vi – i mit tilfælde som advokat – vinder en sag, eller når du i dit tilfælde som journalist får dine historier på forsiden af avisen, eller når dine historier ryger på landsdækkende TV eller Radio… Vi primadonnaer er drevet af et kald, vi vil ændre verden, og vi vil med vor faglige viden og værktøjer gøre en forskel. Intet mindre kan gøre det. Vi hader, hvis ledelsen sætter en lav standard, for det kommer til at skabe problemer for os selv og andre, hvis vi tvinges til at gå på kompromis med vor standard, som skal være den allerhøjeste.

Med denne baggrundsviden i baghovedet kaster jeg mig over opgaven. Jeg har et håb om og en (måske naiv) tro på, at jeg vil finde primadonna-historier i positiv forstand. Jeg vil finde og høre kloge, kreative og initiativrige historier. Jeg vil høre historier, som kan være med til at gøre en forskel. Jeg vil lede efter nyheder og/eller indslag, som gennemsyres af væsentlighed og perspektivering. Historier som inspirerer mig, og som giver mig troen på mig selv, så det positive udbytte af det, jeg hører, fører til handling i mit eget liv i stedet for til passivitet og angst…

Programmer og indslag
Mit detektivarbejde startede lørdag den 19. marts 2011. Kl. 9.10 tændte jeg for radioen og blev mødt af Bagholdet og hørte dette program. Den japanske ulykke med jordskælv, tsunami og problemer med reaktorerne på atomkraftværk. Skolelukninger. Skatten i Danmark. Værdier. Engagerede mennesker. Interessante diskussioner. Fik helt vild lyst til at kaste mig ind i kampen. Kan det virkeligt passe, at paneldeltagerne nåede til enighed – uden sværdslag vel at mærke – om, at et større skattetryk i Danmark vil løse alle velfærdsstatens kæmpe udfordringer? Studieværten fandt heller ikke anledning til at finde et sådant krav underligt? Interessant og helt sikkert et program, som må få pulsen op på andre end mig. Her synes jeg, at der er et program, som er væsentlig og formår at sætte tingene i perspektiv – selv om jeg absolut ikke var enig med de 2 paneldeltagere. Eftertanke og refleksion var også en efter min opfattelse positiv reaktion på dette program.

Nyhederne
Herefter kastede jeg mig over nyhederne, og på nettet genhørte jeg den seneste uges nyheder, lige som jeg i uge 12 og noget af uge 13 har fulgt nyhederne i radioen, når jeg har haft mulighed for dette.

Jeg blev skuffet. Jeg fik bekræftet min beslutning om ikke at bruge tid på nyheder. Hvorfor sættes barren ikke højere? Jeg finder simpelthen ikke nyhederne væsentlige eller inspirerende. De efterlader mig i værste fald deprimeret og i bedste fald med en følelse af ligegyldighed. Egentlig hader jeg rollen som tilskuer, specielt når budskabet udelukkende drejer sig om frygt eller om diverse fejl og mangler hos andre mennesker, myndigheder, lovgivning m.m.

For mig at se, er der ikke et større perspektiv i mange af de historier, der ukritisk præsenteres for os lyttere i oplysningens hellige navn. Spørgsmålet er vel, om de lokale nyheder skal stille sig op i køen af nyhedsformidlere, som alle kæmper om opmærksomheden fra de samme lyttere. Kunne Midt & Vests nyhedsudsendelser være mere selektive og modige i forhold til, hvad du som journalist vælger at bringe fra den lokale scene, og i stedet for gå langt mere i dybden med det, som slipper igennem nåleøjet?

Undskyld jeg nævner det, men hvorfor spiller f.eks. kriminalretten så stor en rolle? For mit vedkommende er det af meget ringe interesse, hvad der sker af små forbrydelser i regionen. Er det fordi, det er nemt at tjekke politiets døgnrapport, eller er det fordi, andre typer at historier kræver væsentligt mere arbejde? Og hvad med perspektiveringen? Hvorfor finder I det væsentligt, at jeg som lytter skal oplyses om slagsmål i nattelivet, indbrud i villakvarterene og andre, for mig at se, ligegyldigheder af samme skuffe? Med mindre I rent faktisk har en plan med bringe dem. Jeg har rigeligt af stof til smalltalk over kaffen. Når jeg vælger at høre nyheder, så vil jeg som udgangspunkt ikke underholdes. Jeg vil fodres med relevante oplysninger, som bibringer mig viden, så verdens og i særdeleshed lokalsamfundets kompleksitet foldes ud på en intelligent og objektiv facon. Jeg vil have muligheden for at danne mig mine egne konklusioner, og ikke have løsningen eller synspunktet skåret ud i pap.

Drømmeplaner af primadonnaer – et forslag
Er jeg for grov? Det er ikke min hensigt. Mit ønske er at give dig min umiddelbare vurdering, som gerne skulle sætte nogle tanker i gang hos dig og i bedste fald inspirere dig til at udleve og dyrke dine primadonna-gener i positiv forstand vel at mærke.

”Man viser sit værd ved at gøre noget svært” er der en eller anden klog person, der har sagt. Hvad ville der egentlig ske, hvis dit fokus ændrede sig hen imod historier, som potentielt kunne skabe dynamik, begejstring, motivation og virketrang? Hvad hvis dine historier kunne være med til at gøre en forskel for dine lyttere? Forestil dig at dine historier inspirerede andre til handling og var med til at løse de store udfordringer, vi som lokalsamfund også står over for!

Hvordan kommer du så videre, hvis du altså overhovedet vil forsøge dig med noget anderledes? Hvis du er frisk på en individuel og vild grænseoverskridende primadonna-udfordring, så kast dig ud i projekt ”Drømmeplan 2015”.

”Man skal aldrig udsætte andre for noget, som man ikke selv vil gøre.” Derfor kan jeg godt trøste dig med, at jeg har udsat mig selv for det nævnte projekt og eksperiment – og overlevet dette. Hvad projektet nærmere går ud på, kan du læse om her.

Positive og forventningsfulde tanker og hilsner
fra Lotte Bliddal :-)”