Oprydning på flere planer (klumme)

Hele tre måneder er jeg gået amok i rengøring og oprydning. Det meget mærkværdige var, at da jeg endeligt blev færdig med oprydningen på det synlige plan, så fik vi en vandskade på det usynlige plan. I min oprydningsproces havde jeg ikke tænkt over eller forestillet mig, at det også kunne være en idé at spule afløbsrøret i køkkenet og dermed forholde mig til ting under gulvet.

Forsikringsselskabet blev kontaktet, og vi skulle pludselig til at tage stilling til minimum et nyt gulv, en ny køkkensokkel og et nyt vaskeskab. I et par år havde min ægtefælle og jeg drøftet, om vi skulle gøre noget ved vort gamle køkken, og hver gang endte vore drøftelser med, at vi ikke ville det samme. Han ville gerne have træ overalt i køkkenet, mens jeg var mere til et farveorgie, hvor vi malede vore gamle låger i forskellige farver. Vandskaden gjorde derfor, at vi ufrivilligt blev tvunget til at tage stilling til det køkken, samtidigt med at også vort 11 år gamle køleskab stod af i de 28 graders varme fra den affugter, der kørte i 10 dage.

Marts måned gik herefter med at slibe, grunde og male de gamle skabslåger, mens affugteren kørte på fulde drøn, skifte bordplade så gemalen kunne få sin ønskede træbordplade, få indsat nye hårde hvidevarer og til sidst få lagt nyt gulv. Køkkenlågerne blev malet grønne i to forskellige nuancer, og det af mig efterspurgte farveorgie har nu materialiseret sig på vort nye gulv, som består af et smart marmoleum click gulv i farverne grøn, rød, gul og blå. Vi bliver alle helt glade i det farverige køkken.

Hvor er det skønt, når sådan et ikke på forhånd planlagt projekt ender veloverstået.

Mit oprydningsprojekt fortsætter, og jeg har nu udvidet det til at omfatte en digital oprydningsproces. I påsken hørte jeg bogen ”Digital Minimalism” af Cal Newport. Den bog er anbefalelsesværdig, og jeg har besluttet mig for at prøve den digitale 30 dages kur. Jeg har på nuværende tidspunkt været i gang i en uge. Eksperimentet går ud på, at man skal slette alle ikke nødvendige apps fra sin telefon og fastsætte nogle teknologiregler, som handler om at være i mindst mulig kontakt med den digitale verden.

Personligt har jeg fjernet alle apps til sociale medier fra min mobiltelefon, diverse nyhedsapps og underholdningsapps og besluttet mig for, at jeg ikke må gå på internettet i min fritid, med mindre jeg har en konkret opgave, som kræver dette. Som at sende denne klumme til Dagbladet.

Den første uge har været skøn, og det er altså underligt at vide, at min smartphone alene kan bruges til telefonopkald og sms´ere, og i nødstilfælde kan jeg sende en mail. Alle notifikationer er slået fra. Telefonen er konstant på lydløs. Målet er at få afvænnet min hjerne fra al den støj, som nyheder og sociale medier bringer ind i mit liv, og som vore hjerner ifølge de i bogen omtalte forskningsresultater er blevet afhængige af. Når de 30 dage er gået, bilder jeg mig ind, at jeg på et objektivt grundlag vil kunne træffe beslutninger om, hvilke teknologier der må få lov til at være en del af mit liv og på mine præmisser.

En del af eksperimentet går ud på at erstatte den tid, som jeg før anvendte på teknologisk underholdning, med andre gøremål, så jeg efter en vis portion træning og tid kan finde ud af, hvad der betyder noget for mig og har mest værdi. Et sted skulle jeg starte, og efter at have fulgt en strikkegruppe på Facebook igennem to år (det er sandt!) har jeg besluttet mig for, at nu skal det være: Den første uge er det lykkedes mig at strikke 2 karklude, og jeg er intet mindre end pavestolt.  Jeg drømmer om at blive så ferm, at jeg formår at strikke en islandsk sweater til min ægtefælle, som har lovet, at han vil gå med alt, hvad jeg måtte strikke til ham. Han er godt nok loyal. Og modig.

(Klumme bragt i Dagbladet Ringkøbing Skjern den 27. april 2019)

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *