magtmisbrug

You are currently browsing articles tagged magtmisbrug.

Statsministeren vil fjerne 50.000 børn fra deres forældre samtidigt med, at ingen formår at afsløre krænkerne i høj-konfliktskilsmisserne, hvor ofrene altid er den sunde forælder og børnene.

Siden Statsministerens nytårstale, hvor det blev bekendtgjort, at op til 50.000 kr. børn i Danmark skal fjernes fra deres påståede uduelige forældre i den socialdemokratiske tro på, at der ikke kan ske udvikling af forældrekompetencer med anden hjælp til sådanne forældre end en tvangsfjernelse, har jeg spekuleret som en gal. Talen har i den grad provokeret mig, og jeg har tænkt meget over hvorfor.

Det er ikke fordi, at jeg selv arbejder specielt meget med tvangsanbringelsesområdet i mit eget arbejdsliv. Til gengæld arbejder jeg en hel del med høj-konfliktskilsmissesager. I mit arbejde som advokat oplever jeg nemlig, at et barn i nogle tilfælde opfattes som værende det ultimative krigsbytte i den krænkende forælders spil om magten efter en skilsmisse. Ofrene er den sunde forælder og børnene. Udfordringen er her, at myndighederne, som er sat i verden for at sikre børns ret til trivsel og beskyttelse – også efter en skilsmisse – ser på forældrene som to ligeværdige personer, der er lige gode om konflikten og dermed om børnenes mistrivsel. Det er de ikke. Det er en livsfarlig myte at hænge sin hat op på.  Den rette fortælling er, at der en krænker og flere ofre.

Read the rest of this entry »

Tags: , , , , , , , , , ,

I denne måned har jeg læst en meget anbefalelsesværdig bog: ”Far i klemme. De røde skilsmisser – når systemet begår overgreb”. Bogen handler om, hvad der kan ske, når myndigheder (i dette tilfælde endda lokale i form af socialforvaltningen i Herning Kommune, statsforvaltningen i Ringkøbing og retten i Herning) blandt mange andre overgreb tvangsanbringer to børn på et fejlagtigt grundlag og dermed varigt skader en familie frem for at beskytte og hjælpe samme.

Bogen er en sand gyser. Fra den virkelige verden. Og desværre alt for kendt fra mit eget arbejde som advokat. Vi har vitterligt et rystende og ret så forfærdeligt retssystem, når det kommer til de 10 % af skilsmisser med børn, som er højkonfliktsager, og hvor den ene af parterne ofte har en karakterafvigende personlighedsforstyrrelse og er enten f.eks. psykopat eller sociopat.
Read the rest of this entry »

Tags: , , , , , , , , , ,