Når det, man er god til, ikke længere er nok
Udviklingsfredag og andre velmenende kidnapningsforsøg Klokken er 23.27. Jeg burde sove.Jeg burde i hvert fald gøre det, voksne mennesker med ansvar gør: børste tænder, sætte en alarm og lade som om, jeg ikke kan mærke min hjerne skrive videre af sig selv. I morgen har jeg “Udviklingsfredag” med mine medarbejdere. 1 ½ time. Ni gange om året.Det er sådan noget, man siger med et smil, men mærker i kroppen som et lille, velmenende kidnapningsforsøg af min ugentlige fordybelsesdag. Jeg kan
Når det, man er god til, ikke længere er nok Læs mere »