El-cykel, mælkeskummer og sølvpapir-skærer (klumme)

For fjerde år i træk har vi byttet bolig tre uger i sommerferien. Tre af årene har boligbyttet fundet sted med forskellige hollandske familie og en enkelt gang med en belgisk familie. Det er så spændende, personligt og interessant at flytte ind i en anden families virkelighed og opleve, hvordan denne har organiseret sig og får dagligdagen til at fungere. Børnene får værelser, som normalt er beboet af andre børn, og ad den vej får de adgang til legetøj og underholdning det nye sted.

Min ægtefælle og jeg sover i et andet ægtepars soveværelse, laver mad i deres køkken, som hver gang i øvrigt indeholder alt, hvad man kan ønske sig af køkkenredskaber, køkkenmaskiner, krydderier og dagligdags fornødenheder, lige som vi drikker kaffe i deres have, læser bøger i deres sofa og alle de andre ting, man normalt foretager sig i sit eget hjem. Allerede på første dagen i en fremmed families hus får man et indblik i, hvordan madkulturen er, da der står en kurv eller velkomstgave med nationale og/eller lokale specialiteter. En mappe med anbefalinger og tips til, hvad vi kan se, og hvor vi kan spise og handle ind, følger altid med i boligbyttet. Så undgår man kedelige oplevelser, da dem man bytter bolig med bor i et velfungerende lokalområde langt væk fra lommetyve og turistfælder og af indlysende årsager ved, hvad der er godt.

Der er haver, terrasser, badeværelser, lækre stuer, og alt hvad man ellers er vant til fra sin egen dagligdag. Det er fascinerende og noget så givende.
Hvert år har vi fundet en ting i de pågældende hjem, som vi simpelt hen har måttet eje. Det første år i Holland blev vi så glade for mælkeskummeren i huset, at vi købte en præcis magen til og tog denne med hjem. Året efter var det en vægmonteret holder til køkkenrulle, sølvpapir og husholdningsfilm, som gør det let at skære passende stykker af til indpakning af ungernes madpakker. Specielt vor mellemste søn, som har autisme, har haft glæde af vægholderen. Nu kan han selv pakke sin madpakke ind. Før skulle han have hjælp til skæring af folie og film, som altid blev filtret sammen, når han forsøgte sig. Siden dette geniale køb, har han været selvhjulpen.

I år boede vi i en lille smuk by ved navn Laren, som ligger tæt på Amsterdam, og her blev vi introduceret for familiens el-cykler. El-cykler har aldrig været et aktuelt eller relevant fokuspunkt i mit hoved, men igen i år var det vor mellemste søn, som blev ramt af fascination. Han var mindst ude at cykle 2 gange om dagen, hvilket satte tanker i gang hos os forældre. Måske han ville være i stand til at kunne cykle hver dag ud til Erhvervsskolen Vestjylland i Borris, hvor han skulle starte på et 3 årigt særligt tilrettelagt uddannelsesforløb? Ifølge Krak er der 20,8 km hver vej fra Videbæk til Borris, så en cykeltur på 41,6 km hver dag er alt andet lige noget af en tur.

Jesper var også efter vor hjemkomst fra Holland meget opsat på, at han ville cykle frem og tilbage hver dag, hvorfor vi investerede i en rigtig god el-cykel efter rådgivning fra vor lokale cykelhandler i Videbæk. Det har simpelt hen været den bedste investering. Siden primo august har han cyklet mellem Videbæk og Borris hver dag. Han er så stolt af, at han formår at komme rundt på egen hånd, og vi forældre er taknemmelige for, at vi har en 17 årig dreng, som også på transportområdet er blevet selvhjulpen.

Helt ærligt: Havde det ikke været for vore boligbytte-ferier, tror jeg ikke, at vi ville have integreret disse ting i vort liv. Det kan simpelt hen anbefales at bytte bolig på denne måde, hvis du vil inspireres og har lyst til at inspirere andre ved at lade dem bo i dit hjem. Vi har her i huset svært ved at forestille os, at vi nogensinde kommer til at rejse på anden vis 🙂

(Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 14. september 2019)

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Tags: , , , , , ,

Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *