samtykkelovgivning

You are currently browsing articles tagged samtykkelovgivning.

(Klumme bragt i Dagbladet Ringkøbing Skjern den 19. september 2020)

I en nu gammel klumme fra december 2017 redegjorde jeg for, hvordan og hvorfor jeg var blevet voldsom og helhjertet tilhænger af både #MeToo-kampagnen og samtykkelovgivning. I denne måned er begge ting blusset op på ny, og begge dele debatteres alle steder på de sociale medier, på arbejdspladserne, blandt venner og i familien. Det er godt og må være tydeligt for selv den mest tonedøve, at vi har og har haft strukturelle udfordringer, som alt for mange har lukket øjnene for i al for lang tid.

Lige nu drøftes også udenrigsminister Jeppe Kofods adfærd for 12 år siden. Han havde i en alder af 34 år sex med en jomfru på 15 år og 4 dage. Dengang undskyldte han, og gav udtryk for, at han ikke vidste, at pigen kun var 15 år. Torsdag den 17. september 2020 er det så kommet frem, at pigen havde været i folkeskolepraktik på Christiansborg, inden hun ugen efter i Esbjerg endte på Jeppe Kofods værelse. Jeppe Kofod vidste åbenbart alligevel godt dengang, at pigen kun var 15 år.

Med andre ord en klassisk #MeToo situation, hvor den daværende 34 årige udenrigsordfører udnyttede sin magtposition som underviser og forførte en 15 årig praktikant. Det endte med fuldbyrdet samleje og altså ikke blot en ”uskyldig” seksuel kommentar eller et enkelt klap i måsen, som også hører til blandt de mange #MeToo-fortællinger.

Set i lyset af alle de historier, som lige nu dagligt dukker op om sexchikane og sexisme i både mediebranchen og i politik, er det interessante i min verden ikke så meget, at Jeppe Kofod dengang var så langt ude, at han ikke kunne styre og håndtere sin liderlighed. Det virkeligt interessante i min verden er den måde, som Jeppe Kofods ”chefer” i form af ledelsen i Socialdemokratiet valgte at håndtere sagen på.

Som jeg har forstået det, lykkedes det landets største parti at mørklægge en penibel sag og slippe afsted med det. I dag omtaler Mette Frederiksen sig selv som Børnenes Statsminister. Samtidigt gør hun alt for at lukke sagen, uden at tage stilling til det væsentlige og potentielle magtmisbrug i egne rækker for 12 år siden.

Inden sagen dengang blev lukket ned, fremkom følgende oplysninger i medierne: Jeppe Kofod blev advaret, da han kom til Danmarks Socialdemokratiske Ungdoms seminar i Esbjerg, om ikke at forføre de unge piger, og han fik indskærpet de interne regler i DSU. Han ignorerede advarslerne og forsøgte sig ud i forførelsens kunst. Senere nægtede han, at pigen var på hans værelse, da unge DSU’ere ville ind på værelset, efter at have fundet ud af, at den 15 årige var forsvundet. De unge lovede Jeppe Kofod tæsk. Pigen græd og var ulykkelig. Der var blod på lagenet. Hun var fuld. Der var sex uden kondom. Der var drama. Dagen efter fik pigen udleveret en fortrydelsespille. Hvad skete der?

Socialdemokratiet vil have os til at tro, at der var tale om en form for umoralsk overgreb. Man vil ikke sige mere, og selv her 12 år efter forsøger man fortsat at lægge røgslør ud. Personligt kunne jeg godt tænke mig at vide følgende:

  1. Hvorfor sendte Socialdemokratiet højtstående partifolk ud til pigens familie få timer efter det skete?
  2. Hvorfor boede Jeppe Kofod hos Mette Frederiksens trofaste følgesvend, Socialdemokratiets magtfulde stabschef, Martin Rossen i nogle måneder efter episoden?
  3. Hvorfor kom der ingen udtalelse fra pigens familie? Måske blot en lille anonym udtalelse om, at samlejet var frivilligt eller med samtykke, og at der i hvert fald ikke var tale om et overgreb.
  4. Hvorfor fik alle vidner i DSU mundkurv på?
  5. Hvorfor får vi ikke mere at vide i dag om, hvad det var, der foregik dengang?

Alt hvad der foregik dengang efter den aften, og alt hvad der foregår nu, peger i retning af, at der er ting, som ikke skal frem. Det kunne tyde på, at man dækker over en langt værre historie end ‘og så tog han den 15 åriges mødom, og bagefter var hun lidt rystet over balladen’.

Herfra håber jeg, at en person et eller andet sted graver dybere og undersøger, hvad det præcis var, de pågældende toppersoner i Socialdemokratiet gjorde dengang. Undersøgelsen kan passende tage sit afsæt i de mange aktuelle #MeToo-fortællinger og i det faktum, at rigtig mange dengang for 12 år siden skrev indlæg i alle aviserne om, at man ikke skulle moralisere så meget. Hvem fik dem til det, og hvem fik folk til at tro, at den 15 årige drømte om at hendes første samleje skulle være et one-night-stand med en 19 år ældre mand?

Kan vi få fokus på, at de samme socialdemokrater igen nu her 12 år efter gør alt for, at vi ikke får mere at vide?


Herfra ved jeg intet om, hvorvidt pigen reelt var udsat for et overgreb, lige som jeg ikke kan føre dokumentation for, at de i sagen involverede socialdemokrater skjuler noget.

Til gengæld kender jeg alt for meget til statistikkerne i Danmark, når vi taler om voldtægt i Danmark:

  • At kun 1 ud af 60 voldtægter fører til en dom
  • At 3.600 kvinder bliver voldtaget hvert år i Danmark, mens kun 60 mænd dømmes, hvilket betyder, at 1,6 % af gerningsmændene får en dom, mens hele 98,4 % går fri
  • At det kun er 1 ud af 9, der anmelder sagen til politiet svarende til ca. 395 årlige anmeldelser i Danmark

Tænk hvis vi i Danmark sidder med en regering, som dækker over et potentielt overgreb? Det ville være vanvittigt med det fokus på børns trivsel og beskyttelse, som vor regering foregiver at have fokus på.

Til gengæld håber jeg på, at sandheden om, hvad der reelt skete i Socialdemokratiets top kommer frem, og at de dengang unge mennesker i DSU her 12 år efter vil åbne munden frem for at lade sig tryne af en misforstået partidisciplin.

Kan dette være et af Danmarks svar på USA´s Harward Weinstein, som i 2017 blev fyret fra sit eget produktionsselskab og endte med at blive idømt 23 års fængsel for seksuelle overgreb og voldtægt af kvinder? Det håber jeg på ingen måde. Mistanken herom er slem nok.

— 000 —

Efterskrift mandag den 21. september 2020:

Efter offentliggørelse af klummen i Dagbladet Ringkøbing-Skjern, lørdag den 19. september 2020 har flere spurgt til, hvorfra jeg har mine oplysninger. De stammer alene fra medierne. Jeg kender hverken pigen, Jeppe Kofod eller andre aktører. Min intention med klummen er, at fokus bliver rettet mod Socialdemokratiets håndtering af sagen på samme måde, som tilsvarende sager forventes at blive håndteret af andre ledelser i både det private og offentlige i disse #MeToo tider.

Sagen handler i min verden heller ikke om jura – mit mål er ikke at få Jeppe Kofod dømt. Episoden blev faktuelt aldrig anmeldt af hverken pigen eller pigens forældre. Der slutter sagen juridisk.

Til gengæld handler sagen i høj grad om etik, moral og ansvar. Set i lyset af samtykkelovning og #MeToo kampagnen er diskussionen og debatten i min optik yderst relevant og aktuel her i september 2020.

Endeligt set i politisk sammenhæng gør jeg et sidste forsøg på at gøre mig forståelig (forvirringen er ved at være på et ret så højt niveau grundet de mange vinkler på emnet):

På Christiansborg siges der flotte og rigtige ting. Vi har en regering, som vil være på børnenes side, vi har en Statsminister, som selv omtaler sig som ”Børnenes Statsminister”, og vi har en regering, som med rød blok har vedtaget en fantastisk længe ventet samtykkelovgivning osv. Når det kommer til handlinger, så udnævner statsministeren en person, som har tilsidesat egen ungdomsorganisations interne regler til Udenrigsminister. Og ikke været på barnets/den 15 åriges side for 12 år siden.

Hvordan kunne Mette Frederiksen udnævne ham?

Her 12 år efter viser det sig, at Socialdemokratiet og Jeppe Kofod godt kendte til pigens alder, og med det, som er kommet frem bekymrer jeg mig om, hvorvidt ledelsen dengang vidste mere, herunder om praktikopholdet forinden. Afsløringen af Socialdemokratiets håndtering af Udligningsreformen og afsløringen af topledelsens ”angrebsplan” i vinteren 2020 i medierne vækker minder og antænder formentlig lettere følelsen af forargelse hos sådan en som mig. Det beklager jer.

Vi er samtidigt formentlig mange, som bliver træt i hovedet af politikere, der løber rundt på Christiansborg og laver lovgivning og regler for os alle, som vi skal følge, samtidigt med at vi har en Udenrigsminister gående, som ikke engang kunne finde ud af at følge DSUs egne og simple regler. Lige som vi har en regering, som taler om børns rettigheder. DSUs letforståelige regler gengives her:

“Sex rigtige om kærlighed”:
1 – Sex er sjov
2 – Sex og undervisere er ikke ok
3 – Et nej er et nej
4 – Husk kondom
5 – Vi respekterer hinanden
6 – Vi skal alle sammen passe godt på hinanden

Til sidst: Nogle spørger, om jeg synes, at Jeppe Kofod skal trække sig.
Mit svar:
Jeg synes, at Mette Frederiksen må tage en beslutning om, hvorvidt hendes udnævnelse af Jeppe Kofod til et af Danmarks mest prestigefulde poster harmonerer med regeringens floskler om, at man er på børnenes side. Nu har nogle af mine seneste klummer handlet om det paradoksale i, at man kalder sig Børnenes Statsminister samtidigt med, at man vil tvangsfjerne 50.000 børn fra deres forældre uden evidens for, at en opbevaring af børn i det offentliges varetægt er løsningen på ret meget. Det er dobbeltmoralsk. Jeppe Kofod er jeg egentlig lige glad med. Det må i første instans være Mette Frederiksens beslutning, om hun vil have Jeppe Kofod på holdet og i sidste instans må det være op til vælgerne, om de stoler på manden og på hans dømmekraft, hvis mediernes oplysninger om det skete er sandt.

Kilder, hvorfra jeg har mine oplysninger, og som har dannet baggrund for min klumme:

  1. Klummen som gjorde mig til tilhænger af #MeToo og samtykkelovgivning bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 23. december 2017:
    https://lotte-bliddal.dk/2017/12/30/mange-er-ofre-meget-faa-ansvarlige/
  2. Link til denne klumme, som blev bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 19. september 2020: https://dbrs.dk/artikel/metoo-samtykkelovgivning-og-en-liderlig-socialdemokrat?fbclid=IwAR0H8z1vAwWlLpnjmjadtwhXGsiC0bDWFTMGmelbjG3QRNJJaP3FUrp-Mvs
  3. Se og Hørs artikel fra onsdag den 2. april 2008:
    https://www.seoghoer.dk/nyheder/jeppe-kofod-tog-moedommen?fbclid=IwAR2mgRqa8XVS6uPYvxxeASnqaA1dmEmhaQiJtQ5rsM2_zaiTdt_vJ5iaLwU
  4. Berlingske Tidendes mediekommentar af onsdag den 16. september 2020: https://www.berlingske.dk/aok/mediekommentar-det-er-rystende-og-grotesk-at-hoere-hvad-der-foregik-den-aften?fbclid=IwAR2kz5RJvqOxJYARQM500SRLw8I0v5b4MhlAUUUImYkOxBuA2THJv-wMPvs
  5. BTs artikel fra torsdag den 17. september 2020: https://www.bt.dk/samfund/ny-afsloering-i-kofod-sagen-den-15-aarige-var-folkeskolepraktikant-hos
  6. Jyllands Posten fra 15. september 2020: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE12413918/minister-ser-ingen-grund-til-at-haenge-fast-i-kofods-sexsag/
  7. Hvad sagde folk dengang i 2008 – hvor man jo ikke vidste andet, end at Jeppe Kofod havde været sammen med en 15 årig pige, som han påstod ikke at kende alderen på, da det skete: https://www.reddit.com/r/Denmark/comments/ivmzck/kan_du_huske_hvad_din_yndlingsfeminist_sagde_da/
  8. Tal om voldtægter i Danmark (mine tal i klummen er taget fra tallene i min 2017-klumme og stammer fra 2014). Her er et link til de nyeste tal fra 2019:
    https://dkr.dk/vold-og-voldtaegt/fakta-om-voldtaegt/?fbclid=IwAR2bQYZIv8DzwP-xa-sGWIkb_qeUusidsiO-vscZdeg9KveheD0QFtim2-A
  9. Kronik af 8. oktober 2019 af Zen Donen: Risikoen for at blive dømt er tæt på nul, hvis man begår voldtægt i Danmark i dag:
    https://www.information.dk/zen-donen

Tags: , , , , ,