Dag 6 har været interessant. I formiddags kørte jeg til Viborg til et møde sammen med en kunde. Han er i gang med et 100 dages projekt, som retter sig mod 3 ting: Personlig udvikling/spiritualitet, økonomi/velfærd og helbred/sundhed. Han er lidt over en måned henne i sit projekt, og han er fortsat standhaftig og meget vedholdende. Totalt inspirerende og lærerigt at høre om hans erfaringer og hans rejse ud i det ukendte.
Min kunde er lønmodtager, men hver aften kl. 20.00 kaster han sig over sit projekt, og han GØR noget. Konceptet lyder interessant. Det er amerikansk og består af 100 dages lydbånd med opgaver og logbog, hvor han skal beskrive, hvad han har lært, og så vender han i sit uddannelsesforløb gang på gang tilbage til tidligere dage og beskrivelsen i logbogen. Og så bygger han ovenpå.
Det er egentlig den samme proces jeg er i. Udgangspunktet er blot en anden, selv om vi vel alle I bund og grund leder efter det samme: Vi vil så gerne have det godt med os selv, med vore børn og med vor ægtefælle, og hold da op hvor er der mange, der har fundet de vises sten. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Der er nogle universelle veje, som er blevet beskrevet i mange kulturer, men erfaringens vej skal vi selv gå. Og ofte er det tilfældigheder, som gør, at vi kaster os over det ene frem for det andet.
Her til aften, hvor jeg valgte at bruge min time på at læse resten af Byron Katies bog ”Om af forandre sin tankegang og forvandle verden”, føler jeg en taknemmelighed over at min kunde ville delagtiggøre mig i sin fortælling, Og jeg er ydmyg over det faktum, at vi mennesker bare er så ens, når alt kommer til alt. Vi vil alle gerne udrette ordentlige ting og være med til at gøre en forskel ikke bare i i vor egen lille familie, men også gerne relation til andre mennesker.
Vore drømme lyder til at være ret ens.
Her til aften fik vi snobrød ved et stort bål omme på Liljeallé hos mine svigerforældre og deres naboer. Hvor er det hyggeligt at høre, hvad andre mennesker har gang i, og hvad de gør sig af tanker om livet. Unger, der løber rundt og leger, og ældre drenge, som tager sig af de små drenge. Hvor er de alle søde.
Livet er nu fantastisk, og for at slutte med et par af Byron Katies tankevækkende sætninger: ”Du er det. Det er dig. Du bliver levet. Det trækker dit vejr. Det bevæger dig. Og DU tror, at det var DIG, der gjorde det”.
Kærlig hilsen
Lotte
