Dag 2 i mit eksperiment har været interessant. Jeg vågnede faktisk allerede kl. 6.30 med “grus” i øjneneen grundet for lidt søvn, men denne morgen med en optimistisk følelse. Hold da op, der er jo allerede tale om et fremskridt, der vil noget. Indrømmes må det også: den nagende tvivl var der fortsat. Det er mandag, og jeg skal på arbejde, og så har jeg også dette projekt… Hjæææælp.

Fortrøstningsfuld er vist det ord, som bedst beskriver min dag og aften. Aftenens handling – efter ungerne var smidt i seng – gik på, at jeg skulle lave en pressemeddelelse omkring min færdiggørelse af uddannelsen som konfliktmægler (mediator). Det er da åndssvagt at bruge 30.000 kr. på en efteruddannelse og så ikke gøre noget for at sælge mine nyindkøbte og tilegnede kompetencer, er det ikke?

Efter at være kommet hjem fra arbejde begyndte mine tanker dog at miste fokus. Vejret var godt, ungerne søde, venner på besøg, og Martin kom senere hjem end normalt. Måske jeg skulle skifte min planlagte handling ud med en anden? Måske det kunne være sjovt at lave en planche med en oversigt over eksperimentets 56 dage med mulighed for at anføre handlinger, gode råd, erfaringer og følelser? Ja, selvfølgelig – rigtig god idé. Heldigvis brød min kloge mand ind i min redegørelsesproces, og vi blev enige om, at jeg skulle bruge minimum 1 time på den handling, jeg havde sat mig for først. Så når jeg, hvad jeg når. Hans budskab var kort og godt: “Du går i gang med noget – og lige pludselig er du færdig.” Med andre ord hvis jeg først går i gang med noget, så arbejder jeg typisk mere end den planlagte ene time og bliver færdig. Og bliver jeg ikke færdig, så arbejder jeg da bare videre i morgen i 1 time. Hvor totalt befriende og OVERSKUELIGT.

Altså spurgte jeg drengene efter aftensmaden, om de ville være med til at lave en planche, og inden jeg fik set mig om, sad vi alle 4 på gulvet og tegnede, klippede og klistrede. Hyggeligt. Det tog 20 minutter, og nu har jeg den fineste dokumentationsplanche i allerbedste hjemmelavede lean-stil. Tænk engang – jeg fik også trænet!! Og jeg fik lavet min pressemeddelelse, og jeg fik delt samme med mine medkursister på vort intranet, så de – hvis de altså har lyst – kan gøre brug af denne også. Prøv lige at spørge om jeg har det fedt med at overleve dag 2 også?

Her sidder jeg så nu og sammenfatter dagens begivenheder. Sikkert ikke så interessant for dig som læser – der kommer med 100 % sikkerhed mere gang i underholdningen, når jeg kommer til kriserne, tudeturene og punktet, hvor jeg giver op og giver miilionøsepigerne skylden for alle dårligdomme på denne jord!!!

Klokken er mange, så mit indlæg i dag bliver ikke langt. Dog finder jeg det tankevækkende, at projektet indtil nu ser ud til at give mig overskud, lyst til at skabe og hyggelige stunder med ungerne. For ikke at nævne interessante samtaler med min ægtefælle og reflektioner over mine forsøg på at kaste mig over overspringshandlinger i stedet for det væsentlige. Hvilket minder mig om sætningen: “Gør det svære og få et let liv. Gør det lette og få et svært liv.”

Nyt vil følge i morgen.

Kærlig hilsen
Lotte