Min egen historieløshed
Tusind tak til jer arrangører. Tak for tiltroen til mig og troen på, at jeg vil kunne bidrage med noget i dag vedrørende et så vigtigt emne som fejringen af 100 året for indførelse af valgret for kvinder i Danmark. Jeg er intet mindre end taknemmelig.
Og hvorfor er jeg det? Hvorfor starter jeg en festtale på denne måde? Det gør jeg simpelt hen, fordi I – som et led i min forberedelse til i dag – har vækket mig fra min Tornerosesøvn: Tak for at have gjort mig opmærksom på min historieløshed og på mine tendenser til at lukke øjnene for vigtige ting. Jeg har vitterligt taget det for givet, at jeg altid selv har haft og fortsat har de helt samme muligheder som mine mandlige jævnaldrende. Jeg har derfor også været lidt tilbageholdende og meget lidt rabiat, når vi i de senere år har haft en tendens til at kritisere samfundsstrukturerne for at være årsag til, at vi kvinder ikke når ind på direktionsgangene og ind i bestyrelserne i virksomhederne.
Resultatet af mine forberedelsesindsigter er, at jeg personligt priser jeg mig lykkelig for, at jeg ikke blev født for 130 år siden eller levede i år 1886, hvor der første gang i Danmark blev fremsat forslag om, at kvinder skulle have ret til at stemme. Tænk lige engang på at nogle fremsynede og progressive MÆND og KVINDER gik sammen om det ene fælles mål, at også kvinder skulle have ret til at stemme i Danmark. Tænk også lige på, at denne kamp tog 3 årtier eller 30 år, førend grundloven rent faktisk blev ændret den 5. juni 1915, og kvinder fik ret til at stemme på lige fod med mænd!!! Og hvor er det sjovt at tænke på, at nogle af grundene til, at kvinder ikke fik lov til at stemme tidligere end år 1915 var, at ”kvinders psyke ikke er egnet til politisk arbejde”, og at kvinder er karakteriseret ved at være ”fredstalere” og ”omsorgsmennesker”. Ha ha. Nogle vil måske mene, at de 3 ting (som helt sikkert vitterlige kendetegner de fleste kvinder) er en vigtig forudsætning for, at vi kan skabe gode forhold i et samfund for os selv og andre og altså ikke i sig er diskvalificerende.
Med andre ord: Kvinders ret til at stemme kom altså ikke bare dumpende ned fra himlen. Nej, også i denne sammenhæng – som i alle andre sammenhænge i livet i øvrigt – viste 30 års kamp, at ”man viser sit værd ved at gøre noget svært”.
Hvad er så den aktuelle situation i dag her 100 år efter i år 2015?
Der er masser af problemstillinger og kampe, der skal tages for kvinder på den internationale scene. Puha – det er godt at vide, at arrangøren, Soroptimist International, har mod på at kaste sig ud i disse kamp. Den del vil jeg ikke gøre mig klog på, men til gengæld vil jeg gerne kigge lidt på et par emner:
ULIGESTILLINGEN i samfundet
Først vil jeg gerne slå fast, at det er min opfattelse, at vi kvinder i Danmark har de samme rettigheder og muligheder som mænd. Formelt har vi med andre ord ligestilling: Vi vælger selv vor uddannelse og vor karriere. Hvem der så måtte påvirke os i disse valg er en anden snak, som kan føre os over i en drøftelse af, om der også er reel ligestilling.
Personligt finder jeg det relevant og spændende at kigge nærmere på ÅRSAGEN til, at det fortsat primært er mænd, som sidder på de magtfulde poster i Danmark.
Kodeordet er i min verden LIGEVÆRD, som en god Facebook-ven (Bo Wagener) engang gjorde mig opmærksom på. Føler vi kvinder, at vi er lige så værdifulde som mænd? Har vi den samme værdi? Også i denne sammenhæng er det min påstand, at man viser sit værd ved at gøre noget svært. Og det gør mange kvinder hver dag: De uddanner sig, de er flittige, de får høje karakterer, og inden for min egen uddannelse som jurist mener jeg at vide, at mere end 70 % af dem, der hvert år kommer ud med en kandidatgrad er kvinder. Af den grund ser jeg ikke længere kvindekampen i Danmark som en kamp mellem kønnene, men meget mere som en kamp med os selv på et individuelt plan:
• Hvad vil vi?
• Hvad tør vi?
• Hvad betyder noget for os?
LIGELØN
Et andet emne, som vi i nogle kredse ynder at drøfte, er manglen på ligeløn. I den sammenhæng er det min umiddelbare opfattelse, at løn hænger sammen med valg af uddannelse og valg af job bagefter. Kvinder er tilbøjelige til at vælge omsorgsfag, som kvinder på forhånd ved ikke giver lige så meget i lønningsposen som andre fag, da disse stillinger primært befinder sig i det offentlige.
Lidt ved jeg om min egen branche, advokatbranchen, som jeg kan fortælle om i den sammenhæng. I denne branche siger man som hovedregel, at en advokat tjener 1.000 kr. pr. time vedkommende arbejder om ugen. Altså arbejder man 37 timer om ugen, har man en månedsløn på 37.000 kr. pr. måned. Arbejder man 70 timer om ugen, så tjener man 70.000 kr. om måneden. Er der så ikke lige løn i advokatbranchen? Jo, det er der efter min opfattelse, men hånden på hjertet, så er der ikke mange kvinder, som vælger at arbejde 70 timer om ugen.
Hvorfor fravælger kvinden karrieren (eller de 70 timer)? Fordi de fleste kvinder – selv om de ofte klarer sig bedre end de jævnaldrende mænd på uddannelserne – insisterer på det hele liv. Et helt liv omfatter oftest både karriere, ægtefælle, børn, sociale aktiviteter (nævn lige den kvinde, som ikke hemmeligt drømmer om at vinde Den Store Bagedyst…), det perfekte hjem m.m.
Af samme grund fravælger kvinderne også bestyrelsesposterne i erhvervslivet, men tilvælger samtidigt i et stort omfang at engagere sig i bestyrelserne i børnehaven, skolen og steder, hvor børnene dyrker sport eller andre foreningsaktiviteter.
OG NU TIL DET MEGET MÆRKVÆRDIGE:
Vidste I, at ulempen ved ligestilling er mangel på sex? Man tror, at det er løgn, men undersøgelser viser, at jo mere ligestilling, der er i et parforhold, jo mindre sex er der i forholdet. Med andre ord så viser undersøgelserne, at vor kønsidentitet i relation til husligt arbejde skulle hjælpe os med at strukturere vor seksuelle adfærd!!!!
Også husmoderporno, som dyrker de traditionelle kønsroller, hitter. Hvem har ikke læst Fifty Shades of Grey? Er det ikke tankevækkende?
Facts på bordet: I et traditionelt kønsrolleægteskab er der 1,6 gang mere sex end i ligestillings-ægteskaberne, som der er mange af i Danmark!
Og nu kommer vi så til det finurlige: Samtidigt med, at der er mindre sex i moderne familier i Danmark, så handles der hvert år 1,2 millioner kvinder til sex i Europa. Handlen med kvinder til prostitution er en større økonomi end narkohandel i dag i EU. 50 % af de prostituerede i København er udenlandske kvinder, som enten er rejst hertil på grund af nød eller også er de handlet.
Samtidigt er der porno overalt. Kun et klik med musen, og vi har en kæmpe erotisk verden foran os. Folk skal realisere sig selv seksuelt, og hjemmesider på nettet lægger op til utroskab eller fænomener som ”sugardating” eller andre former for ”udnyttelse” af enten kvinder eller mænd dukker op løbende samtidigt med, at vi observerer, hvordan vi går ind i en fase, hvor vi alle bliver mere og mere kropsforskrækkede og sippede og oplever os udsat for krænkelser overalt i det offentlige rum: Unge kvinder ved Vesterhavet bliver f.eks. forargede over topløse kvinder på stranden, andre forarges over en plakat med Casper Christensen og Frank Hvam. Andre grupper igen råber traditionelt op om ”Nej til sexkøb”. Man skal godt nok holde tungen lige i munden i alt det her. Ellers bliver man da helt forvirret. Bare her er der kampe nok at vælge imellem 😉
OG NU ER JEG VED AT NÅ ENDEN AF MIN TALE:
Hvad kan vi tage med os i dag som enkeltindivider? Mit bud er, at vi alle kan vise vort værd ved at gøre noget svært. Jeg tror på, at den allervigtigste opgave i en kvindes liv, er at tage ansvaret på sig for sin egen skyld.
I mit eget liv har min vigtigste beslutning været, at jeg giftede mig med den rigtige mand.
En mand som har kunnet leve med mig og mine særheder, en mand som har kunnet rumme, at jeg tog og fortsat tager nogle valg, og som støtter mig i, at jeg derved også kommer til at skulle leve med mine mange fravalg. (Det er altså ikke mig, der handler ind, laver mad, puster på mine børns knæ, hvis de er faldet, ligesom han tager de fleste skole-hjem-samtaler m.m.) Med hans hjælp har jeg erkendt, at jeg ikke kan alt. Dem, som vil noget, gør noget. Og i den forbindelse findes floskler om 8-16 ikke. Og undskyldninger for ikke at gøre noget så som diverse samfundsstrukturer i form af manglen på øremærket barsel til mænd, manglende kvoter til kvinder i de danske bestyrelser og stillinger i samfundet, eller den øgede mandschauvinisme på nettet m.m. preller fuldstændigt af på mig.
Gå derimod hjem: Tal med din mand eller en person, som står dig nær, om, hvad DU vil, hvad DU ønsker dig, hvad DU kan gøre for at nå et andet sted hen, end hvor DU er i dag. Hvilke kampe vil DU kaste dig ud i? (Man kan nemlig ikke magte alle, skulle jeg hilse og sige) Måske finder du ud af, at alt er såre godt. Det håber jeg i hvert fald. Ellers har alene DU magten til at gøre en forskel i DIT liv.
For mig er plantningen af egetræet i dag simpelt hen blevet et symbol på, hvor vigtigt det er at reflektere over, hvilken betydning andres kampe har fået for mit liv. Tak for det 🙂
— 000 —
Festtale i anledning af 100 året for indførelse af valgret for kvinder
(Arrangør Soroptimist International Skjern-Tarm. Kontaktperson præsident Else Chemnitz)
Lørdag den 3. oktober 2015 kl. 14.00 ved Bundsbæk Mølle i Dejbjerg (Ringkøbing-Skjern Kommune)