Siden 2016 har vi været en del af boligbytte-konceptet ”Homeexchange”, og siden da har vi haft de skønneste oplevelser ved at bytte hjem med andre ligesindede mennesker, som ikke har det fjerneste problem med at dele sit private hjem med andre. Det plejer at være mig, som får og besvarer henvendelserne fra eksotiske steder i verden, og disse henvendelser, hvis jeg blot retter mit fokus på ikke-EU-lande, har blandt andet været fra Australien, Indien, USA, Sydafrika og Indonesien.
Eftersom jeg mener, at jeg lider af fly-skam, er jeg en af dem, som tror på, at jeg ved ikke at flyve kan være med til at redde kloden og bremse klimaforandringerne bare en mikro-smule, hvorfor jeg har takket nej tak til alle forespørgsler, som ligger længere væk end 1.000 km fra vor bopæl i køreafstand. Mellemste søn drømmer om USA, men indtil videre har jeg ikke haft problemer med at afvise dette ønske. En følelse af klima-skam rammer mig, især når jeg netop nu ser nyhederne rapportere, at juli 2023 er den varmeste måned i verdens historie.
Det plejer at være omkring januar måned, at jeg begynder at gøre mig tanker om, hvor vi skal tilbringe vore 3 uger i sommerferien henne. Dette har dog ikke været tilfældet i år, for allerede sidste sommer på vor home-exchange i Tyskland, mens en familie fra Paris boede i vort hus i Videbæk, meldte alle tre drenge og min ægtefælle ud, at de godt kunne tænke sig 3 uger på Samsø i år. På den ø har vi holdt alle vore sommerferier siden år 2000, hvor ældste søn blev født. Årsagen er den, at mine svigerforældre har haft et skønt og lille sommerhus på øen i rolige omgivelser siden 1984. Selv vor bryllupsrejse i november 1998 blev holdt i det hus.
Og nu sidder jeg så her på terrassen med mit gule krus med kaffe og med udsigt til vor lille skov og til vandet og reflekterer over, hvor lidt der egentlig skal til for at gøre mig glad og tilfreds. Vor sovende kat ved min ene side, en yoga-strækøvelses-udførende gemal ved min anden side, svigerfars gamle robåd i lysningen foran mig, som drengene har hentet i krattet tæt på stranden, og som de nu er ved at sætte i stand med rensning og maling med drømmen om at tage på fisketur en tidlig morgen, samt udsigten til mit strikketøj, som ligger på bordet foran mig: jeg er ved at lære at lave mine allerførste snoninger i det Stephen West sjal, som jeg påbegyndte i oktober 2022, men som jeg har haft alt for travlt til at gøre noget ved. Den tid er nu kommet, og det er vitterligt skønt at genopdage min strikkeglæde, og hvad strik og fordybelsen i maske efter maske gør ved og for mig.
Vi er lige nu i uge 2 af vor sommerferie, og det er så tankevækkende, hvad 3 uger det samme sted plejer at gøre ved mig. Den første uge er jeg altid nærmest hyper, og jeg vågner kl. 5 og står op. Jeg tager mit tøj og nogle gode sko på, og så går jeg ”runden”, som er en dejlig tur på 5 km. Jeg fryder mig over de mange harer, en fiskehejre, rådyrene og musvågerne. I løbet af dagen læser jeg eller hører bøger, og jeg laver lister over de ting, som jeg lige skal have styr på. Som den store tidsoptimist, jeg er, bilder jeg mig ind, at jeg lige kan nå at vaske vinduer, male sommerhuset, verandaen og vinduer. Jeg vil også dyrke yoga, Wim Hof-åndedrætsøvelser, ligge i koldt vand, rydde op i skoven og meget andet. Det er unødvendig at sige, at familien blot tålmodigt afventer, at mine hyperaktive planer snart skifter til ferie-modus.
Uge 2 er jeg faldet ned og til ro. Jeg sover nu til kl. 7 og er i stand til at sove 8 timer i døgnet. Jeg sætter mig på en stol i solen i lysningen på sommerhusgrunden med en kop kaffe, og så strikker jeg bare. Det gør mig så glad. I løbet af dagen bevæger jeg mig ud i havet, skyller mig i vandslangen bag huset, hører en god bog på Mofibo, og hvis jeg er meget aktiv og overskudsagtig, kan jeg finde på at køre med min ægtefælle til Tranebjerg og handle ind. ”Runden” gås i denne uge sammen med min ægtefælle inden aftensmad. Det er hyggeligt og afslappende.
Lige om lidt går jeg ind i tredje uge, og den uge er den uge, som jeg altid ser frem til. Det er den uge, hvor jeg er faldet så meget til ro, at jeg begynder at drømme om, hvad der nu gerne må ske det næste år frem. Samtalerne med min ægtefælle og børn bliver altid dybere og vigtigere. De kan handle om tanker, ideer, projekter eller aftaler. F.eks. har august måned i vor familie ofte været fjernsynsfri eller uden sociale medier eller med 2 timers projekttid om aftenen.
Uanset hvad ser jeg nu med spænding frem til, hvad uge 3 kommer til at præsentere for mig. Pointen for mig er under alle omstændigheder, at en tre ugers ”pause” fra dagligdagen og allerhelst det samme sted uden alt for mange forstyrrende elementer er en livsnødvendighed, hvis jeg skal få tid og ro til refleksion, genopladning og nye ideer og alt dette sammen med min ægtefælle. Hav den skønneste sommer og husk: Alt er såre godt 🙂
—– 0000 —–
Klumme bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 29. juli 2023.