Om mig

Jeg hedder Lotte Bliddal. Jeg er en excentriker og idealist forklædt som advokat. Endvidere er jeg efteruddannet bestyrelsesleder (2022) og efteruddannet konfliktmægler (2010). Jeg ser mig selv som lattermild, ærlig, nysgerrig og øver mig på at være modig i min tilgang til tingeneLotte Bliddal

Jeg har rundet de 50 år, og jeg har været i advokatbranchen siden 1998.  Jeg er ejer af Advokathuset Bliddal, som ligger i Videbæk i Vestjylland mellem Herning og Ringkøbing, tlf. nr. 97172244. Vi er 4 jurister og 5 sekretærer på vort kontor. Vi beskæftiger os med alle sagstyper, og vi har et motto, der hedder “Din sag – Vores sag” og vi bestræber os altid på at levere løsninger med fokus på mennesket.

Hos os tror vi på, at anderledes er bedre, når det enten er sjovere eller mere effektivt. Den 1. februar 2023 fejrede jeg 25 års jubilæum, og pr. samme dag overgik vi i Advokathuset til en 4-dages-arbejdsuge. Vi holder kontoret lukket om fredagen, så vi får tid til hvile, udvikling, efteruddannelse og dygtiggørelse denne dag. Forskning viser nemlig, at det er fremtidens måde at arbejde på.

Mine medarbejdere er engagerede og servicemindede, og vi arbejder alle med fornyelse i praksis og er åbne for nye tiltag og anderledes måder at gribe tingene an på. Vor officielle hjemmeside hedder www.paulex.dk

Vil du vide mere om mig og virksomheden, kan du se et 9 minutters portræt lavet af TV Midt Vest om virksomheden her.

I løbet af 2010 har jeg deltaget i 22 afsnit af et TV-program på TV Midt Vest Mokka, som hedder “Hånden på Hjertet” – et program a la Mads og Monopolet på P3 – det har været sjovt og givet min virksomhed mod på at lave egne video-optagelser om juridiske emner. Se mere om disse på siden her.

Hvis du har lyst kan du se et 6 minutter sammendrag af mit foredrag om fornyelse i praksis her.

Ellers interesserer jeg mig for mennesker, ledelse og fornyelse. Jeg er en ildsjæl, som op til et par gange om året lader mig begejstre af mere eller mindre underlige ting. Mine interesser har været vidt omkring fra dyrkelse af sport på eliteplan til sten og krystaller til haveplanter til telefoni til mit kæmpe engagement i min ægtefælles opfindelse af et – desværre alene for en flok idealister at se – ”kanon-smart” transportabelt vægttræningsudstyr til opstart af Videbæk Styrke og Kampsport til pendulering til projekt ”Ryd op dit liv/rod” til zoneterapi til blogger til debattør til foredragsholder og meget mere. De sidste 3 år har jeg strikket i vildskab og kastet mig ud i de sjoveste strikke-eksperimenter. De sidste par år er jeg gået amok i Wim Hof-vejtrækningsøvelser, og jeg kaster mig ud i isbade og hormonterapi.

Jeg har bopæl her i Videbæk, hvor jeg bor sammen med min mand, Martin, og vore 3 drenge: Andreas, Jesper og Thomas.

Jeg er meget aktiv i perioder på Facebook, og du kan kontakte mig der, hvis du ikke har lyst til at være aktiv på denne blog. Du kan også finde mig på LinkedIn og også på Instagram.

Jeg håber, at du må blive inspireret til at kaste dig ud i dine egne projekter 🙂

Kærlig hilsen
Lotte