Livet har en måde at bringe både glæde og sorg på samme tid. For nylig har jeg oplevet begge dele på tæt hold. Min far gik bort den 17. november 2023, og hans død har været en markant begivenhed i mit liv. Han var 78 år, og selvom jeg føler en stor taknemmelighed for det liv, han levede, så er der også en naturlig sorg over tabet.

Vi skulle have fejret vores sølvbryllup den 7. november 2023, men min fars sygdom betød, at vi måtte udsætte festen til den 18. maj 2024. Samtidig er vores yngste søn netop blevet færdig som student, og det har medført en række fester og fejringer, som jeg har deltaget i med blandede følelser.

Som et menneske med en del autistiske træk kan store sociale begivenheder være drænende for mig. Jeg oplever, at mange taler ved disse højtider ligner hinanden – alt er blevet sagt før. Dette mønster af gentagelse kan virke meningsløst og overvældende, især når jeg har det allerbedst i rolige og forudsigelige rammer omgivet af mine nærmeste.

Jeg har også mærket en indre modstand, en tendens til at obstruere mine egne visioner og ideer. Min munketræning og mit energiniveau har lidt under dette. Min 4-dages arbejdsuge, som skulle give mig tid til at sprudle kreativt om fredagen, er siden medio april endt med rengøring og lytten til bestialske krimibøger. En sand virkelighedsflugt – også selv om TV2’s dokumentar Den Sorte Svane i juni måned afdækkede, at det ikke kun er i bøger, at folk udsættes for horrible ting og sager.

Min kloge ægtefælle er ikke bekymret. Han gør stille og roligt opmærksom på, at jeg i alle de år, vi har kendt hinanden, har oplevet både ebbe og flod til tider, og at det slet ikke er unaturligt efter næsten to år på en høj bølge at ramme en dal og opleve en følelse af at drukne.

Lidelse er en del af livet, og jeg deler disse oplevelser for at vise, at livet har sine op- og nedture, og at det er okay. Jeg er altid på vej, og i refleksive øjeblikke ved jeg godt, at jeg ubevidst arbejder på at finde en ny balance, hvor jeg er i stand til at rumme både mine maniske perioder og de depressive perioder og se dem udefra. Uanset at jeg hver gang bliver lige overrasket over at ramme en top eller en bund.

Lige om lidt går vi på sommerferie, og jeg ser så meget frem til at ramme det hus i Utrecht i Holland, hvor vi skal hænge ud i 3 uger i år. Imens bor en norsk familie nogle dage i vores hus i Videbæk. Boligbytte er en af de ting i livet, som jeg mærker glæde over. Også i tider med ebbe.

— 000 —

Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 6. juli 2024