Jeg har altid været optaget af at lære nyt, blive klogere og skabe noget, der ikke fandtes før. En god idé kan få fat i mig som en pitbull og nægte at slippe. Senest var det tanken om en juridisk AI, der ikke bare kunne svare klogt, men også henvise til de rigtige kilder. En AI, der faktisk kunne bruges af advokater – i stedet for at spytte tilfældige paragraffer ud i øst og vest.
Og det lykkedes mig! Jeg byggede Lex-PRO-GPT, en løsning, der kunne hente aktuel information og validere svarene. Den var bedre end ChatGPT og de øvrige juridiske AI’er, fordi den sikrede præcise, opdaterede svar. Perfekt, ikke?
Men så skete det.
Fra den ene dag til den anden ændrede OpenAI reglerne. Min AI kan pludselig ikke længere gå på nettet og verificere sine svar. Den funktion, der gjorde den relevant og brugbar, er væk. Det føles som at have bygget en Ferrari – og så opdage, at nogen i nattens mulm og mørke har stjålet motoren.
Og nu sidder jeg her. Med en løsning, jeg har brugt hundredvis af timer på at udvikle, som mine medarbejdere og jeg har investeret 20.000 kr. om året i – og som nu ikke længere kan bruges til det, vi byggede den til.
Når jeg efterlyser en forklaring hos OpenAI, får jeg et svar, som lyder næsten ironisk:
“Det ser ud til, at din adgang til eksterne kilder på nettet er blevet begrænset i denne version…”
Tillykke, Lotte. Du har bygget en avanceret chatbot – der nu fungerer som en glorificeret Google-søgning uden Google.
Big Tech’s luner – og vores afhængighed
Det her handler ikke kun om mig og mit projekt. Det handler om noget større og mere principielt:
Vi bygger vores forretninger, vores idéer, vores drømme oven på en teknologi, vi ikke selv kontrollerer.
Musk, Altman, Zuckerberg og Trump – de tager beslutninger, som rykker hele verden, og vi har ingen indflydelse på dem.
- Trump lyver i vildskab og påstår, at det er Ukraine og ikke Rusland, som startede krigen, og at demokratisk valgte præsident Zelenskyj er diktator
- Elon Musk lukker for Starlink i Ukraine på et kritisk tidspunkt i krigen.
- OpenAI ændrer fra dag til dag, hvem der har adgang til AI’s fulde kraft.
- Tech-giganterne styrer udviklingen, mens vi andre må navigere efter deres skiftende regler.
Og hvad gør vi i Europa? Vi sidder stadig og overvejer, om vi skal gøre noget.
Mens amerikanerne stormer frem, bruger vi årtier på reguleringer, der ofte hæmmer udvikling fremfor at fremme den. Vi har ingen teknologisk suverænitet.
En plan for AI-fremtiden – i stedet for passiv afhængighed
Jeg troede, jeg byggede noget mit eget. I virkeligheden byggede jeg noget, der kun eksisterede, så længe OpenAI gad tillade det.
Så hvad gør vi nu?
Jeg kunne give op. Acceptere en standard-ChatGPT som alle andre. Men nej.
Jeg vil finde en løsning. Jeg vil finde en teknisk partner, der kan hjælpe mig med at bygge en API-baseret AI, der ikke er afhængig af uberegnelige luner i Silicon Valley.
Og måske skal vi alle begynde at stille spørgsmål:
- Hvis AI er fremtiden, hvordan sikrer vi os, at den er vores?
- Hvor er den europæiske strategi, der sikrer, at vi ikke bare bliver passivt koblet på Big Tech’s dagsorden?
- Og hvad gør du i din virksomhed – for at sikre, at du ikke en dag vågner op til en ændring i betingelserne, der smadrer det, du har bygget?
AI er fremtiden. Men spørgsmålet er: Hvem ejer den?
Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 22. februar 2025
Mine andre klummer om AI, kan du læse her:
Andre fortællinger om brugen af AI:
