Min verden er blevet større og min horisont udvidet. Jeg overlevede min digitale kur i april og maj måned og i løbet af 6 uger lykkedes det mig at strikke hele to karklude, to trøjer og en kjole. Inden dette strikkeorgie fandt sted, havde jeg alene forsøgt at strikke en karklud i juleferien 2018, som endte med at få form som en tragt, fordi kluden fik flere og flere masker. Det var ikke den store succes. Al begyndelse er som bekendt svær. Ingen havde på det tidspunkt kunnet forudse, at strik kunne gå hen og blive en ny besættelse for mig.
Efter mine succesoplevelser med mine tre større strikkeprojekter blev jeg kortvarigt ramt af storhedsvanvid: Jeg ville skifte karrierespor og blive en verdensberømt strikkedesigner! Mens jeg strikkede på min kjole i al min fritid, så jeg Den Store Strikkedyst årgang 1, 2 og 3 på YouTube. Hold nu op, hvor de sønderjyder kan strikke. En ny verden har åbenbaret sig for mig, og når sådan noget sker for mig, så er jeg besat. Jeg taler om strik, læser om strik, drømmer om strik, tænker på strik, skriver om strik og kan ikke samle mig om andre ting ret lang tid ad gangen. Det er skørt og voldsomt. Det er lige før, at jeg vil gå så vidt og indrømme, at det næsten er helt synd for mine omgivelser.
Når jeg nævner mine omgivelser, så hører det med til historien, at mens jeg har været ramt af min strikkemani, er vor yngste søn blevet konfirmeret, mine svigerforældre er flyttet fra Mors tilbage til Videbæk, mine forældre har fejret guldbryllup, ældste søn er blevet student, og mellemste søn har færdiggjort 10. klasse, hvorfor vi de sidste to måneder er gået fra den ene fest til den anden, og i den forbindelse har jeg ikke været til nogen større hjælp, eftersom jeg har skullet passe min besættelse. Det er helt pinligt at indrømme, at der ikke er plads til andet og andre end mine egne besættelser, når jeg går ind i en manisk fase. Beviset på, at mine tanker og fokus alene er rettet mod mit strik er, at min mobiltelefon ikke indeholder et eneste billede fra de pågældende højtideligheder. Til gengæld er der masser af meget vigtige billeder af strik i alle afskygninger.
Efter kjolens færdiggørelse i juni måned lovede jeg mig selv, at jeg ville prøve at strikke efter en opskrift, da mine to sidste strikkekreationer foregik på den måde, at jeg gik ind i tilfældige genbrugsbutikker, fandt noget garn, og når jeg kom hjem, gik jeg i gang med at lave en strikkeprøve, hvorefter jeg begyndte at tage mål og omregne til masker og så ellers gå i gang med at stikke. En skønne dag står man med et færdigt produkt til afprøvning. Hvilken fornøjelse – også uden en opskrift.
Mit nyeste strikkeprojekt, som jeg er gået i gang med, er et par bukser. Igen uden opskrift og med forskelligt genbrugsgarn, fordi jeg er så utålmodig, at jeg ikke tager mig tid til hverken at finde en opskrift eller tage stilling til, hvilket garn jeg skal strikke med. Jeg er netop nu ved at være færdig med det ene ben, og nu begynder det at blive kompliceret, for jeg skal lære at strikke plads til min mås i bukserne, som naturligvis er til mig selv og ikke en baby med ble i bukserne!
Med mine nyopdagede udfordringer i den forbindelse kan jeg på et splitsekund gå fra troen på, at jeg bliver en verdensberømt strikkedesigner til at tro på, at jeg aldrig nogensinde lærer vendestrik og andre teknikaliteter. Med andre ord befinder jeg mig netop nu i en tilstand, hvor jeg er intet mindre end bevidst inkompetent.
Heldigvis viser det sig, at jeg i løbet af 4 uger har fået mig en masse nye strikkevenner. Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, som hedder ”Strik og kun strik”, hvor jeg har lavet to opslag og fortalt de mange medlemmer om mine strikke-kreationer. Mere end 1.500 mennesker har reageret på mine opslag, og et nyt univers har åbenbaret sig for mig. Her er adgang til viden, inspiration, sparring og motivation. Alle mulige fantastiske mennesker har tilbudt mig deres hjælp, hvorfor jeg er helt sikker på, at jeg nok skal komme i mål med mine bukser.
Helt alvorligt – hvem kunne have forestillet sig, at strik ville vise sig at være meningen med mit liv?
(Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 6. juli 2019)
