Forfatternavn:Lotte Bliddal

Min 11. dag har haft fokus på flytning. I dag skulle det simpelt hen være dagen, hvor jeg fik mig taget sammen til at flytte ud af mit gamle kontor og ind i et nyt. Det har været vanskeligt for mig at nå til dette punkt i min erkendelse. Underligt. I en ideel verden burde en sådan flytning være interessant, fornyende og spændende…. Efter at have overvundet min trang til at forblive i vanen og mine rutiner, fik jeg endeligt […]

Weekenden er snart ovre, og i dag søndag er dag 8 i mit projekt og dermed første dag i min 2. uge. I går lavede jeg ikke noget blogindlæg, men jeg indrømmer, at weekenden er gået med at tænke på, hvad jeg egentlig har gang i. Hvad er det lige, der er planen med dette projekt – ud over at efterprøve millionøsemetoden, som jeg ikke engang kender ordentlig til? Svaret er egentlig gået hen og blevet til noget i retning

Dag 6 har været interessant. I formiddags kørte jeg til Viborg til et møde sammen med en kunde. Han er i gang med et 100 dages projekt, som retter sig mod 3 ting: Personlig udvikling/spiritualitet, økonomi/velfærd og helbred/sundhed. Han er lidt over en måned henne i sit projekt, og han er fortsat standhaftig og meget vedholdende. Totalt inspirerende og lærerigt at høre om hans erfaringer og hans rejse ud i det ukendte. Min kunde er lønmodtager, men hver aften kl.

Min kære søster, Helle, er i dag kommet hjem fra Filippinerne – hun har været væk i 9 måneder, så det var dejligt at se hende igen. Det er også sjovt at se vore 3 drenge være sammen med Helle igen. Thomas på 4 er nærmest forelsket i hende, og han rødmer og griner hele tiden fjalet til hende. Jesper og Andreas vil hele tiden vise hende ting og have hende med til at lege. Blodets bånd og familiekærligheden er

Dag 3 har været ret så spændende. I nat kunne jeg ikke sove, for mit eksperiment fyldte lidt for meget i knolden på mig. Den var 02.15, da jeg sidst kiggede på vækkeuret; men så faldt jeg endeligt i søvn og vågnede igen kl. 5.00. ”Aaaarghhhh – læg dig til at sove igen. Du skal på arbejde kl. 8.00. Sov!” Da jeg kom ud af sengen var jeg egentlig fortrøstningsfuld, og glædede mig over, at forsøget nærmest lever inden i

Dag 2 i mit eksperiment har været interessant. Jeg vågnede faktisk allerede kl. 6.30 med “grus” i øjneneen grundet for lidt søvn, men denne morgen med en optimistisk følelse. Hold da op, der er jo allerede tale om et fremskridt, der vil noget. Indrømmes må det også: den nagende tvivl var der fortsat. Det er mandag, og jeg skal på arbejde, og så har jeg også dette projekt… Hjæææælp. Fortrøstningsfuld er vist det ord, som bedst beskriver min dag og