Behovsudskydelse og selvdisciplin

I maj måned 2013 gik mit venstre knæ af led, mens jeg var i gang med min morgentræning. Min knæskal flyttede sig simpelt 90 grader og satte sig på indersiden af mit knæled, og det gjorde nas. Heldigvis var min mand i huset, og mens jeg lå og skreg og vrælede med smadret ben på gulvet, gik han på nettet og fandt ud af, at jeg havde fået en knæforstuvning, og han læste sig frem til, hvad han skulle gøre med sådan en størrelse. Han bar mig ind i seng og begyndte herefter at trække i mit venstre ben, og vupti smuttede knæskallen på plads igen. (Og jeg kunne tage på arbejde, hvor jeg havde 2 sindssygt vigtige ting den dag: Vibeke fra  Skaberkraft og en journalist skulle interviewe mig omkring det vigtige område mediation og de muligheder, der ligger i konfliktmægling)

På daværende tidspunkt havde jeg flittigt trænet 3 gange om ugen siden 1. januar 2013, jeg var i god form og nød livet. Efter mit uheld, som gav mig en del problemer med knæet, bentøjet og lænd + hofter, må jeg tilstå, at jeg ikke fik trænet. Til gengæld fortsatte jeg naturligvis mit indtag af mad uden at tænke mig specielt godt om, og for at være ærlig, så nåede jeg at vokse ud af størrelse 38 og da størrelse 40 begyndte at stramme, fik jeg nok.

Det for mig afgørende øjeblik kom i Bosnien, hvor min ældste søn begyndte at tale om, at vi skulle have årets armlægningsdyst. (Med 4 hankønsvæsener i min familie og med mig selv som eneste hunkønsvæsen ud over vor steriliserede kat, så har jeg gennem årene erfaret, hvor meget styrke og armlægning betyder for mænd og drenge). De andre år havde jeg vundet let over min ældste søn, men nu er han blevet 13 år, og højdemæssigt når han mig til øjnene, ligesom han pludselig er blevet meget bredere over skuldrene). Efter at jeg ikke havde trænet i 1o uger, lagde han mig ned i armlægning i Bosnien, og hold da op, hvor blev jeg hånet. Det var simpelt hen øjeblikket for mig.

Jeg begyndte at træne, og da min kære søn blev ved med at plage mig om at lægge arm med ham igen (han skulle jo helst manifestere sin sejr over mig flere gange om dagen), blev vi enige om, at en endelig årsdyst skulle finde sted den 1. september 2013. Tænk at en sådan lille ting kunne motivere mig; men det kunne det altså. Jeg lagde planer med min kloge mand, og jeg elsker, at han er så loyal og altid bakker mig op i mine sindssyge og latterlige projekter. Og det gælder endda, selv om han foretrækker kvinder i størrelse 42 frem for størrelse 38. (Hvad han tillige påstår, at de allerfleste mænd gør – and guess what? Den køber vi kvinder bare IKKE).

Nå, men for at gøre en rigtig lang historie kort, så kastede jeg mig ind i kampen. Jeg læste Timothy Ferris fantastiske bog “The 4 Hour Body”, som desværre kun findes på amerikansk. Jeg startede efter sommerferien på kuren og er målrettet gået efter at få omdannet fedt til muskler og således har målet ikke været at gå ned i vægt alene Jeg skulle jo vinde en meget vigtig armlægningskonkurrence 🙂

Efter præcis 4 ugers kur kunne jeg stolt meddele resultaterne af mine anstrengelser for mine medarbejdere på kontoret, som løbende har spurgt nysgerrig ind til, hvad jeg havde gang i. En af dem spurgte, om jeg ikke godt kunne lave et notat ud fra Timothy Ferris bog, og den udfordring kunne jeg slet ikke sige nej til. I går lavede jeg notatet og tænkte, at jeg ville dele det med flere, hvorfor jeg lavede følgende statusopdatering på Facebook:

“Lotte Bliddal

har læst Timothy Ferriss “The 4-Hour Body” og har lavet et notat på 3 sider om bogen til de af mine kære medarbejdere, som er blevet ret så nysgerrige efter følgende resultater efter de første 4 uger:
• Jeg har tabt 3,1 kg
• Jeg har formindsket mine TOTALE CENTIMETER med 18 cm
• Jeg har på intet tidspunkt sultet, følt mig træt eller uoplagt, og jeg har mod på en måned mere
• … og ja, jeg vandt – synes jeg selv – yderst velfortjent over Andreas i årets armlægningskonkurrence

Resultatet er opnået uden vandtortur (vi har fortsat ikke fået en bundprop til vort vinterbadningsprojekt-kar), uden at overholde reglen om ikke at spise frugt (elsker alt for meget min morgen-frugt-shake og denne årstid, hvor frugterne hænger fristende og indbydende på træerne og venter på netop mig). Til gengæld har jeg fulgt reglen om at gå AMOK om lørdagen, hvor man må spise ALT og helst rigtig meget.

Ren fornøjelse og mega sjovt. Kaster mig nu ind i kampen med nye mål for de næste 4 uger.”

Og så skal jeg ellers love for, at jeg blev bombarderet af folk, som gerne ville have mit notat. Efter at have sendt dette til mindst 20 mennesker i går og i dag på mail, så var det, at jeg tænkte, at jeg ville oprette nærværende blogindlæg og dele mit notat med alle jer, som synes, at det er alt for pinligt at skulle spørge mig, om jeg vil sende notatet, eller som blot er nysgerrige efter at vide lidt mere.

Her er det:

Tilrettet version af 25.09.2013:  NOTAT-4-HOUR-BODY – inkl. bælgfrugter

Som I kan læse i notatet, så var mit mål at slå min kære søn i armlægningsdysten. Det lykkedes mig. Nu må han vente til 1. september 2014 med at få revanche, hvilket jeg finder utroligt fair, da jeg så kan hygge mig med sejren et års tid 😉

Og selvfølgelig er sejren foreviget – vor mellemste søn var så rar at filme den store konkurrence, og der var masser af vidner i form af min kære mand, vore drenge, min søster, mine forældre og 2 af mine forældres venner, som blev lokket med til det store arrangement.

Armlægningsdysten 2013

Derudover synes jeg, at det er dejligt at erfare og konstatere, at hårdt arbejde rent faktisk betaler sig. Jeg er tændt på de næste 4 uger i selskab med Timothy Ferriss gode råd.

God fornøjelse til dem af jer, som kaster jer ind i kampen  – gid I bliver inspireret til at nå jeres mål. Vi ses derude.

De kærligste hilsner fra

Lotte