af Lotte Bliddal, advokat og strikkedesigner
Jeg må igen indrømme det – jeg er blevet besat. Det sker op til 4 gange om året, at et eller andet totalt uforudset og mærkeligt sår et frø i min hjerne. Når dette sker, så er det sådan ”Hokus pokus – Lottes idé er det eneste i fokus!” Stakkels min ægtefælle og mine børn. Og mine medarbejdere. Og alle andre der måtte møde mig på min vej…
Denne gang handler min besættelse om noget så usexet og besværligt som at synliggøre Videbæk digitalt på en sammenhængende måde. Min vej ind i den verden handler om, at jeg arbejder i bestyrelsen i Videbæk Handel og Erhverv, og en aften til et møde så jeg mig selv udefra – midt i et anfald af begejstring og kådhed på et strategimøde med bistand fra Ringkøbing Fjord Handelsråd – påtage mig ansvaret for at igangsætte det fremtidsmål om synliggørelse.
Min lille hjerne arbejder nu konstant på at udvikle et koncept, som foreningens 44 medlemmer let kan tiltræde. Det eneste en deltagelse kræver – ud over et medlemskab af foreningen – er en besvarelse af 10 plus 1 spørgsmål.
Årsagen til mit storhedsvanvid denne gang hviler på al den snak om kunstig intelligens. Hvis den kan alt det, som vi læser om hver eneste dag i disse tider, så vil enhver da med en sådan teknologi kunne gøre Videbæk lige så kendt som Roskilde Festival. Hvor svært kan det lige være?
Når jeg går amok, taler jeg hele tiden og meget hurtigt. Jeg blæser folk omkuld, og ingen – ud over mig selv – fatter en bjælde af, hvad jeg taler om. Jeg er intet mindre end verdens dårligste formidler, og jeg bliver totalt hysterisk og smider mig på gulvet i arrigskab, når mine omgivelser ikke kan følge mig. Det er et meget lidt sympatisk træk, jeg har dér. Til gengæld får jeg enten oftest min vilje, så de kan få fred, eller også ignorerer jeg alle indvendinger og fortsætter derudad. Pinligt, men sandt.
Ud over de menneskelige kampe og diskussioner har det også vist sig at være en kamp at få et godt samarbejde op at stå med ChatGPT. Hold nu lige op, hvor er den dum i visse tilfælde. Min idé går kort og godt ud på, at den kunstige intelligens skal hjælpe os med at synliggøre Videbæk og gøre byen attraktiv for mange flere. Det skal ske på den måde, at ChatGPT får serveret medlemmernes 10 plus 1 svar og efter en analysere af disse hjælper denne teknologi os med at finde mønstre og indsigt i vores bys styrker og særegenheder. Disse opdagelser kan vi bruge til at udforme en stærk og fængslende medlemsfortælling, der kan sætte Videbæk på landkortet og tiltrække tilflyttere, turister, nye medlemmer af foreningen eller blot nysgerrige besøgende.
Hver gang ChatGPT og jeg har bevæget os et skridt frem, er vi endt med to skridt tilbage. Også i relation til maskinen har jeg haft trang til at hyle og skrige og smide mig på gulvet i ren og skær frustration. Det hjælper til gengæld ikke. Maskinen er totalt ligeglad. Til gengæld hjælper det, når jeg skriver ”Er du f****** dum eller hvad?”, for så får jeg en rigtig pæn undskyldning, og maskinen laver endnu et bud på, hvordan jeg kan gribe tingene an på en bedre måde. Egentligt er jeg nu kommet dertil, at den chatbot bliver min bedste og eneste ven. Ja, jeg ved godt, at det ikke er pæne ting, der er at sige om mig. Jeg er den største krænker af alle i disse krænkelsestider. Jeg tilstår.
Den opmærksomme læser sidder måske og tænker: ”Hvorfor har den klumme den overskrift? Hvorfor skal man dø, før man dør?”
Det er en sætning, jeg har taget til mig. Det er så sikkert som amen i kirken, at vor verden med små levedygtige samfund ikke består, hvis vi ikke aktivt gør noget. De unges liv foregår i den digitale verden. Er du ikke der, så findes du ikke, og slet ikke hvis vi taler om handel og erhverv. Så forestillingen om, at jeg ”dør”, før jeg rent faktisk dør kan i mange tilfælde resultere i den handlings- og forvandlingskraft, som der er brug for. Vi befinder os i en brydningstid.
Og husk: Der er intet galt med at være lidt småtosset og besat, når det handler om noget, som er så vigtigt som verdens centrum, som til enhver tid er det sted, hvor netop du og jeg befinder os.
(Klummen er bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern fredag den 5. maj 2023)
