Af Lotte Bliddal, advokat, hormontilhænger og AI-besat
Jeg har altid været besat af ideer, der åbner døre til verdener, jeg ikke vidste fandtes. Denne gang er det kunstig intelligens, der har fanget mig. Ikke bare som et bullshit-begreb, men som en reel mulighed for at skabe noget anvendeligt og brugbart. Jeg er advokat – ikke IT-ekspert. Jeg har aldrig bygget en hjemmeside før, aldrig solgt en bog online. Men i dag står jeg her og kigger på min egen e-bog, Dø Før Du Dør, oversat til syv sprog og klar til download på en platform, jeg selv har bygget.
Hvordan gik det til? Ikke med penge, ikke med en stab af eksperter – men med teknologi, nysgerrighed og en hel del stædighed. ChatGPT er og bliver min trofaste sparringspartner. Jeg har designet min hjemmeside, formateret min bog og oversat den til dansk, engelsk, fransk, tysk, italiensk, hollandsk og svensk. Og det stopper ikke der. Jeg fantaserer allerede om en lydbog, hvor måske min egen stemme – klonet med AI – indlæser historien på alle disse sprog. På den anden side gider jeg ikke høre på mig selv, så måske finder jeg en venlig og behagelig stemme frem for en ivrig læspende hurtigsnakker som mig selv.
Det lyder måske vildt. Det er det også. Og ja, der har været frustrationer. Timer foran skærmen, hvor jeg stirrede tomt på tekniske vejledninger og tænkte: “Hvorfor gør jeg det her mod mig selv? Hvorfor er jeg så meget ramt af storhedsvanvid, at jeg tror på, at det her er muligt?” Men svaret er simpelt: Fordi jeg tror på, at ideer skal have en chance og omsættes til virkelighed. Ikke nødvendigvis for at lykkes, men for at blive prøvet af, samtidig med at jeg lærer noget nyt.
Hjemmesiden er nu live, og bogen kan købes mod mikrobetaling. Men hør: Du skal ikke købe den. Faktisk ville det være bedre, hvis du lod være. Det er sikkert slet ikke noget for dig – det er en samling klummer, debatindlæg og blogindlæg skrevet ud fra en oplevet retfærdighedssans kombineret med en portion humor og eftertanke og altid med et ønske om at inspirere mig selv til små forandringer i livet. Det er banaliteter. Jeg skriver det her, fordi jeg vil noget større end blot at sælge en bog.
Jeg vil vise, at vi lever i en tid, hvor AI-teknologien vitterligt demokratiserer mulighederne. Hvor en idé, der opstod på mine daglige gåture mellem min bopæl og mit arbejde, kan finde vej til nogen i Italien eller Sverige. Hvor en advokat fra Vestjylland, der aldrig har været en teknologinørd, pludselig kan nå ud til verden via en teknologi, som er så brugervenlig, at enhver kan skabe noget interessant.
Så hvis du sidder derhjemme med en idé, en drøm, eller bare en lille tanke om noget, der kunne blive til noget, så tænk stort. Du behøver ikke købe min bog. Men jeg håber, du køber ind på ideen om, at hvad som helst er muligt, hvis vi tør tage det første skridt. Og når du tager det skridt, så ved du, hvor du kan finde mig – jeg sidder her i Videbæk i min stue totalt besat af mine egne ideer, og klar til at hjælpe verden med at tro lidt mere på deres. Sådan er det at have storhedsvanvid.
AI kommer til at ændre vor verden, mere end vi overhovedet kan fatte lige nu. Den teknologi går ikke væk. Spørgsmålet er ikke længere, hvad AI kan gøre for os – men hvad vi selv tør gøre med den. Det er vitterligt en game-changer: Det er os, der sidder bag rattet.
Mit udgangspunkt for alt er i Videbæk, en lille prik på landkortet, og her bygger jeg noget, der kan nå hele verden. Ikke fordi jeg har flere penge, bedre forbindelser eller større teknisk snilde end andre – men fordi jeg tror på, at ideer fortjener en chance. Fra Videbæk til verden. Fra tanke til handling. Og så håber jeg på, at også du tør give dine ideer en chance. Mulighederne bliver aldrig bedre end lige nu. Den sandhed må være årets julegave til os alle.
Efterskrift:
Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om min rejse, min bog eller AI’s rolle i skabelsen af globale muligheder, kan du klikke på knappen nedenfor.
På denne blog kan du også finde klummer, blogindlæg, kronikker og debatindlæg, der udforsker emner som teknologiens demokratisering, personlig udvikling og de små skridt, der fører til store forandringer samt om mine holdninger til samfundsaktuelle emner i det omfang, jeg oplever, at jeg kan bidrage med et perspektiv.
