Et opråb om ansvar, teknologiens skyggesider og børn, der ikke har nogen stemme
8.000 billeder og videoer. Seksuelt krænkende materiale med børn. Vold. Voldtægt. Tvang. Trusler. En børne-sexdukke. To ransagninger. Og et forsvar, der lyder: “Jeg har aldrig gjort et barn fortræd.”
Nej. Det har du måske ikke. Men du er tiltalt. For noget af det mest frastødende, et menneske overhovedet kan være tiltalt for.
Og hvad gør man så? Hvis man er Henrik Sass Larsen – tidligere toppolitiker, tidligere minister, tidligere alt det, som Socialdemokratiet engang satte sin lid til – så begynder man at skrive en bog. Ikke fordi man vil erkende. Men fordi man vil rense sit navn.
Men kære Sass – med den anklage hængende over hovedet, er det ikke din pen, der skal rense noget. Det er retten. Og vi andre har al mulig grund til at være oprørte, forargede og chokerede i mellemtiden.
Jeg kender systemet indefra. Jeg ved, hvor mange lag der er i en efterforskning, og at skyld skal bevises, ikke antages. Men det betyder ikke, at vi skal slukke for vores indre alarmklokker.
Det handler ikke om tvivl. Det handler om afsky.
Vi skal naturligvis holde fast i princippet om, at enhver er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men vi skal ikke lade det princip bedøve vores sunde fornuft eller vores moralske kompas.
Når politiet har ransaget din bolig to gange og fundet tusindvis af billeder og videoer – heraf hundredvis i den groveste kategori – så handler det ikke længere om nysgerrighed. Det handler ikke om en fejl. Det handler om systematisk besiddelse af materiale, hvor børn bliver mishandlet.
Det er den slags, der ikke bare gør børn fortræd. Det er den slags, der smadrer deres liv.
Magtens selvbedrag er værre end mørket
Henrik Sass Larsen var engang tæt på det hele. Tæt på magten. Tæt på Mette Frederiksen. Tæt på den inderste kerne i dansk politik. En ideolog, en tænker. En af de store.
Og nu er han – hvis det her holder i retten – en af de mest ildesete personer, der har haft adgang til magtens maskinrum i nyere tid.
Den slags kalder på selvransagelse. På refleksion. På tavshed. Men i stedet får vi en pressemeddelelse og et forlag, der siger: “Ja, vi har modtaget manuskriptet.” Og senere samme dag besluttet sig for at droppe hans bog.
Undskyld mig – men hvor er respekten for de børn, der figurerer på de filer? Hvor er skammen?
En bog er ikke soning
Det mest skræmmende er måske ikke manden, der skriver bogen – men systemet, der bliver ved med at give ham pennen. Hver gang vi tillader bogprojekter at fungere som moralsk panser, sender vi et signal om, at status og sprog kan overdøve substans og ansvar.
Sass siger, han aldrig kunne finde på at gøre et barn fortræd. Og måske er det sandt. Måske er det hele én stor misforståelse.
Men 252 billeder og 197 videoer i den mest grove kategori?
Det kræver en særlig form for arrogance at tro, at man kan skrive sig ud af den virkelighed.
Og det kræver en særlig form for systemisk blindhed at lade mænd som ham kravle til tops – igen og igen – uden at nogen tør se efter, hvad der foregår bag facaden.
Ingen børn må blive deres materiale
Jeg er chokeret. Ikke fordi Sass er dømt – det er han ikke endnu. Men fordi der er noget råddent ved et samfund, hvor vi igen og igen ser tidligere toppolitikere og magtfulde mænd falde – og altid med samme undskyldning: “Det var ikke det, jeg mente.”
Men vi må aldrig glemme, at de børn, der er ofre i det her, ikke har nogen stemme. De har ikke et forlag. De skriver ikke en bog. De forsøger bare at overleve.
Den næste bølge: AI-genererede børn og vores moralske kollaps
Når selv tidligere ministre ikke forstår, hvad seksuel udnyttelse af børn betyder – hvordan skal vi så beskytte os mod den næste bølge?
Mens Henrik Sass Larsen skriver bog og nægter sig skyldig i besiddelse af 8.000 billeder og videoer med virkelige børn, står en ny virkelighed allerede og banker på døren: Kunstigt fremstillede børn. Digitale voldtægter. Simulerede overgreb skabt af kunstig intelligens – og delt, solgt og abonneret på.
I en sag fra Randers blev en mand tiltalt og dømt for at have skabt over 36.000 AI-genererede billeder af seksuelt krænkende karakter – 113 i den groveste kategori – og solgt dem gennem en abonnementsordning. Og hans forsvar? At han bare ville udkonkurrere det rigtige overgrebsmateriale.
Det er præcis den form for moralsk relativisme, vi skal bekæmpe med alt, hvad vi har. For nej – et AI-genereret billede af et barn, der udsættes for vold, er ikke uskyldigt, bare fordi barnet ikke findes i virkeligheden. Det er stadig en fantasi om vold mod børn. Teknologien gør ikke overgrebet mindre reelt – den gør det blot mere effektivt. Magten er ikke forsvundet. Den har bare skiftet form. Fra hænder til tastatur. Fra fysisk til digitalt.
Og det er stadig en drivkraft, der holder efterspørgslen i live – og dermed de virkelige overgreb.
Vi må ikke lade os narre af teknologiens glatte overflade. Overgreb er overgreb. Også når de er lavet af pixels.
Så nej, Henrik Sass. En bog sletter ikke 8.000 filer. Og et tastatur fritager ikke nogen for moralsk ansvar.
Men vi andre – vi kan stadig vælge at se. At sige det højt. At være voksne, når systemet fejler.
For børnenes skyld. For vores egen. Og for ikke at dø, før vi dør.
Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern under “Synspunkt” onsdag den 26. marts 2025
Læs mere om politik og tragikomiske situationer:
- #MeToo, Samtykkelovgivning Og En Liderlig Socialdemokrat
- Moderaternes sexistiske klovnebus -et tragikomisk cirkus
- Børneporno og tvangsfjernelse – systemet før mennesket
Andre artikler om sagen:
