Innovationsprisen 2010 – uden vor deltagelse

I dag modtog jeg vist årets mest triste meddelelse: Vor virksomhed kom desværre ikke blandt de 5 nominerede advokatvirksomheder med mulighed for at vinde en af advokatbranchens innovationspriser.
Tilbage i 2007 lavede jeg ellers en planche omkring fremtiden for virksomheden, som jeg blev medejer af i august 2006.

På planchen står der bl.a.
”I 2010 vinder vor virksomhed prisen for at være den mest utraditionelle fornyende og mest værdiskabende advokatvirksomhed i Danmark set med både klienternes og medarbejdernes øjne!
· Hvilke tiltag blev sat i værk?
· Hvad gjorde vi?
· Hvem gjorde hvad?
· Hvorfor gjorde vi, som vi gjorde?”

På en anden planche også lavet i 2007 har jeg et billede af en skaldet Christian Stadil, medejer af Hummel, som udtaler sig om ”Corporate karma”, som i bund og grund drejer sig om at skabe en ”win-win-win-win”-situation. Tankevækkende og underligt var det derfor, da jeg fik meddelelse om, at Christian Stadil skulle være overdommer ved årets uddeling af Danske Advokaters Innovationspris 2010.

I vor virksomhed havde vi allerede forinden meddelelsen om, hvem der sad i dommerpanelet i år, besluttet os for at indstille virksomheden til innovationsprisen igen i år. Sidste gang fik vi som bekendt en 3. plads, og denne gang oplevede vi på ny, at vi havde en masse, som vi gerne ville dele med branchen.

Da jeg hørte, at Christian Stadil skulle være overdommer, så tænkte jeg straks på hans manglende hår, hornbriller og tørklæder. Dernæst tænkte jeg, at det kunne være super-funny – under forudsætning af vi gik hen og vandt prisen i år – at tage en beslutning om at klippe mig skaldet, evt. konvertere til buddhismen, iføre mig et tørklæde og et par sjove hornbriller. Endnu sjovere kunne det være, hvis jeg kunne lokke mine 9 medarbejdere til det samme 🙂

Det billede af alle 10 medarbejdere inkl. mig selv som skaldede har simpelt hen spøgt i mit hoved, og det pågældende billede blev min motivationsfaktor til at få de nødvendige ting gjort og sammen med 3 af mine medarbejdere fik vi udarbejdet vort projekt. Og sidst i april måned indsendte vi vor tilmelding til innovationsprisen.

Da jeg nævnte min skaldethedsplan for min kære ægtefælle, sagde han: ”Jeg tror, du bliver smuk som skaldet.” Mine medarbejdere, forældre, svigerforældre, børn, kollegaer m.fl. syntes til gengæld, at det var en forfærdelig idé, jeg havde fået. Folk begyndte at fortælle en historie om, at jeg ikke kan løbe rundt og være frivillig skaldet som kvindelig advokat. Min far var af den overbevisning, at jeg i så fald fremover skulle løbe rundt med et bevis på, at jeg både har min møderet for landsret og advokatbestalling, førend jeg overhovedet vil kunne få lov at give møde i retten.

De mange reaktioner bekræftede mig i, at jeg havde gang i det rigtige. Jeg fik den følelse i maven, som jeg plejer at få, når jeg bliver bange og oplever, at jeg har fat i noget spændende. Selvfølgelig ville jeg klippe mig skaldet, hvis vi vandt prisen. For mig ville skaldetheden – for at sætte ord på processen – have symboliseret følgende:
· Min bogstavelige afklædning af former – jeg har altid interesseret mig mere for indhold end for formen
· Min virksomheds fortsatte rejse over til Det Blå Ocean
· Genfødsel, nøgenhed og mod til at gå mod strømmen og stå ved mig selv
· Ydmyghed
· At jeg også fremover og fortsat vil øve mig på at gøre de ting, som jeg siger, at jeg vil gøre

Konkret var jeg endda kommet så langt, at jeg var begyndt at finde billeder af skaldede kvinder, og på mit skrivebord på min computer fik jeg endda lagt et billede ind af Demi Moore som skaldet fra filmen GI Jane.

Selv træningen kunne jeg engagere mig i, da jeg naturligvis allerede havde skabt et sidemål om, at jeg skulle kunne tage mindst en armbøjning med en arm og mindst 7 armophævninger i bedste GI Jane-stil J.

Tænk lige – alle de tanker og sjove billeder, der har vist sig inde i mit hoved den seneste tid?

Idet vi desværre med meddelelsen om, at vi er blevet nomineret i år, ikke har mulighed for at vinde nogen pris i år, tænkte jeg, at jeg ville dele vor historie med dig. Måske kan du bruge historien til noget interessant. Du kan læse historien her:

Fortællingen om en anderledes advokatvirksomhed 2

Nu vil jeg så – når skuffelsen over, at det alligevel ikke er i år 2010, at jeg skal være skaldet – glæde mig til at høre og se, hvad de 5 nominerede advokatvirksomheder har haft gang i af spændende ting. Mon ikke vi bliver inspireret til en masse nye tiltag, som vi i tiden fremover også kan få implementeret i vor virksomhed?

Kærlig hilsen
Lotte

2 kommentarer til “Innovationsprisen 2010 – uden vor deltagelse”

  1. Jeg kan kun sige, at de andre indstillede må være mega. For når man kan nægte at tage jer ind, så må det godt nok være svært. Det er jo imidlertid helt sikkert, at I har fået en masse ud af det selv. Synd I ikke er med – ku’ godt have tænkt mig at se Stadil overrække jer andenpræmien og Forum Advoakter førsteprisen – nu har I ikke fået lov at passere nåleøjet og vi har slet ikke indstillet os….. Det er noget øv. But letus let life go in 😉 Se you there in 2011 😉

  2. Kære Allan

    Ja, det ville have glædet min kære far og mine medarbejdere, hvis vi var løbet med 2. pladsen, for så havde de reddet mig fra at ende som skaldet og undgået at min far gik på pension…

    Torsdag eftermiddag fik vi hveder på kontoret og “fejrede”, at der med den manglende nominering ikke var nogen, som overhovedet behøvede at gå og bekymre sig om de 2 nævnte forhold 🙂

    Selv om jeg super gerne ville have haft lige den nævnte anledning til at klippe mig skaldet, så ville jeg godt kunne unde dig, at prisen gik til Forum Advokater 😉

    Positive tanker fra
    Lotte

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top