I sommeren 2018 blev jeg ramt af overgangsalderen i en alder af 46 år. Det var mildt sagt ubehageligt med de konstaterede gener i form af hedeture om dagen, dårlig søvn, nattesved, manglende energi, hovedpine, humørsvingninger og ondt i leddene. Det var den rene ynk.
Heldigvis stødte jeg på et naturprodukt i form af kosttilskuddet ”Femarelle”, der indeholder det patenterede stof DT56a, som udvindes af en specifik sojabønne. I 1 år og 6 måneder havde jeg ingen svedeture, og det var en befrielse. I januar 2020 begyndte mine gener desværre at opstå på ny. Det var som om, at kosttilskuddet ikke længere virkede på mig, og overgangsaldersymptomerne fik overtaget min krop på ny.
Sidste år – i januar 2021 – stødte jeg på Wim Hof Metoden, som påstås at være hormonregulerende ud over at have mange andre gavnlige helbredsmæssige virkninger. Med den nyerhvervede viden måtte jeg afprøve metoden. Jeg begyndte derfor at dyrke vejrtrækningsøvelser og kolde bade på en systematisk måde, og metoden hjalp mig i høj grad. Bare det faktum, at min hovedpine forsvandt efter første afprøvning, gjorde, at jeg fortsatte og oplevede en kæmpe lettelse og befrielse i min dagligdag. Her et år efter igangsætning af metoden på hverdagsbasis er denne blevet en del af mit og min ægtefælles liv.
Min største tilbagevendende udfordring har gennem hele forløbet siden sommeren 2018 været, at jeg ikke har fået ret megen søvn. Den gene har jeg ikke fået styr på. Hvem drømmer ikke om at få lov til at sove 8 timer i træk, som da man var ung og var i stand til at sove når og hvor som helst? Sådanne oplevelser er et overstået kapitel, når overgangsalderen rammer en, kan jeg hilse og sige.
I min overgangsalderperiode har jeg forsøgt at læse bøger om emnet, og på et tidspunkt nåede jeg frem til, at mine gener er en naturlig del af livet og noget, som jeg egentlig ville lære at leve med og acceptere. Bogen ”Jeg er F*cking hot” af René Toft Simonsen trak mig over i den grøft. Mette Frederiksens aktuelle udtryk ”Lev med det” beskriver passende denne fraktion i debatten om mænd og kvinders overgangsalder.
Så var det, at jeg læste en artikel i Weekendavisen af mit store idol (ja, sådan et har jeg – tjek hende ud – bedre bliver det ikke), videnskabsjournalist Lone Frank, om kvinders overgangsalder og om fordelene ved hormonbehandling. Den viste mig den anden fraktion i debatten, hvor eksperter i den grøft tror på, at vi kan optimere og behandle os ud af generne ved hjælp af hormonterapi. Både min ægtefælle og jeg læste artiklen, og senere hørte vi også et afsnit af podcastserien ”24 spørgsmål til professoren” med overskriften ”Testosteron og sure gamle mænd”. Også mænd kommer i overgangsalderen, og gynækolog Svend Lindenberg forklarer over for Lone Frank i udsendelsen, at 30.000 mænd over 50 år går rundt og trænger til testosteron i Danmark. Begge dele er ret uhyggeligt: At både kvinder og mænd får alvorlige gener i fyrrene og senere i livet, og at det er så tabubelagt at italesætte og handle på disse gener. At det så samtidigt viser sig at være let at behandle og kurere disse lidelser er en øjenåbner af de store.
For at gøre en lang historie kort har både min ægtefælle og jeg valgt at tage kontakt til en gynækolog og læge, som har specialiseret sig i hormonterapi. Der er nemlig ikke den store hjælp at hente i de danske sundhedsmyndigheders anbefaling til kvinder (og mænd) om at tage så få hormoner som muligt i så kort tid som muligt. Her har man fra offentlig side endvidere valgt at lægge fokus på de potentielle bivirkninger ved hormonbehandling frem for de dokumenterede meget positive effekter ved samme behandling.
Vi har begge fået taget 14 blodprøver. Disse er blevet analyseret. Vi har været til vor første konsultation, hvor vi er blevet undersøgt på kryds og tværs, og hvor vi begge fik at vide, at vi alene har udfordringer i forhold til manglende testosteron og østrogen. Altså har vi fået dokumenteret, at vi begge er i overgangsalderen. Derfor har vi af samme grund påbegyndt vor hormonbehandling den 17. december 2021. Personligt bruger jeg hormonplaster 2 gange om ugen, mens gemalen skal have en sprøjte med testosteron i den ene balle hver 14. dag. Det er til at overleve.
Virkningen kan allerede mærkes. For første gang i flere år er det lykkedes mig at sove 8 timer i træk flere nætter i streg. Jeg er begyndt at kunne huske mine drømme igen, og jeg oplever, at min evne til at koncentrere mig og se lyst på tingene er styrket. Mine svedeture er væk, og det er som at få mit liv tilbage igen. Det er skønt.
Jeg er optimist, og om et par uger satser jeg på, at jeg får rullet min ægtefælle rundt på ryggen, så han kan få den helt store tur. I den forbindelse håber jeg så også på, at hans testosteron-indsprøjtninger har haft samme virkning på ham, som tilføjelsen af østrogen har haft på mig. En har lov til at håbe J
Livet er fantastisk. Hav et godt nytår – hormonbehandlinger eller ej.
Kilder:
Om kvinders overgangsalder: https://www.weekendavisen.dk/2021-4/ideer/kvinder-uden-oestrogen
Om mænds overgangsalder: https://www.weekendavisen.dk/2020-40/24spoergsmaal/testosteron-og-sure-gamle-maend
Om Lone Frank
(f. 1966) er journalist og forfatter samt ph.d. i neurobiologi uddannet i Danmark og USA. Hun skriver især om biologi, psykologi, psykiatri og etik og har modtaget en række priser, herunder Den Store Publicistpris, Søren Gyldendal Prisen, European Science Writers Award, AAAS Kavli Science Journalism Award og blev i 2020 tildelt Statens Kunstfonds hæderspris. Er desuden vært på podcasten 24 Spørgsmål til professoren, har produceret flere videnskabsserier for DR og har sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær lavet de prisbelønnede dokumentarfilm Genetic Me og Hunting for Hedonia. Har skrevet en række bøger, som er udkommet på flere sprog, senest bogen Størst af alt – Om kærlighedens natur.
Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 1. januar 2022
