Valg på spidsen (kommentar til Dagbladet)

Jeg er åbenbart (fortsat) grundlæggende BLÅ. Nu har jeg været igennem diverse valgtest på forskellige hjemmesider så som Jyllands Posten, Berlingske, Politiken og Altinget. Alt efter hvor jeg tager testen, bliver der peget på forskellige partier, men fælles for dem alle er, at jeg er BLÅ. Heldigvis kom det ikke som den store overraskelse – det er vist ingen hemmelighed, at jeg er en social liberal konservativ (hvad det så end betyder…)

I nogle perioder indrømmer jeg, at jeg er RØD – det bliver jeg i hvert fald i hovedet, når jeg i mit stille sind hidser mig op over en eller anden ”latterlig” statusopdatering på Facebook. Den anden dag skrev en bekendt f.eks. følgende:

”Tænk hvor dejligt her ville blive, hvis alle, der stemmer på regeringen og Dansk Folkeparti, forlod landet”

Ja, tænk lige lidt over den melding. Hvem ville så være tilbage i Danmark? En grov – men formentlig nogenlunde sandfærdig – påstand kunne være, at det ville de offentlige ansatte og dem på overførelsesoverenskomster! Sikke dog en fed fest, der ville blive i Danmark. Jeg gad dog godt vide, hvor længe den pågældende fede fest ville vare, hvis BLÅ blok vitterligt forlod Danmark (selv om det sikkert kun er en lyseslukker som mig, der tænker sådan…)

Andre dage bliver jeg HVID – eller i hvert fald ret så bleg, når jeg læser, hvordan gode venner bliver til fjender på Facebook over det kommende folketingsvalg. For en uges tid siden undrede jeg mig meget over 2 venners adfærd, hvor en god advokatkollega og en medievant professor røg så meget i totterne på hinanden, at den ene ”fyrede” den anden som ven på grund af en politisk diskussion! Nej, en valgkamp er ikke for sarte sjæle og slet ikke for almindelige borgere, som viser bare den mindste interesse for det kommende valg. Så pas på derude.

Når alt kommer til alt så er jeg i relation til det kommende valg vel mest GUL – lidt lige som en lysregulering. Om et sekund skifter farven formentlig til RØDT, og for at være ærlig, så betyder et sådant skift ikke det vilde. Historien viser nemlig, at de RØDE fører BLÅ politik, og de BLÅ fører RØD politik. Med andre ord så tumler vi alle sammen rundt på midten. Det er faktisk alene bitte små nuancer, der skiller os danskere ad.

Den opmærksomme læser stiller sig måske spørgsmålet: Hvis hun vitterligt påstår, at de RØDE fører BLÅ politik, og de BLÅ fører RØD politik, hvorfor stemmer hun så ikke bare på de RØDE for at få BLÅ politik?

Det gør jeg ikke, fordi jeg har taget de nævnte valgtest, og disse viser, at jeg er BLÅ. Jeg vil derfor være tro over for mig selv og over for mine holdninger, men jeg forventer ikke længere – belært af historien og erfaringer – troskab fra det parti og den person, som jeg stemmer på. De, der kommer ind på Christiansborg, får nemlig en helt anden dagsorden end den, som de blev valgt på. Og for at være ærlig så er det åbenlyst en del af det politiske spil. Naiv skal du ikke kalde mig længere…

Mit bidrag i denne valgkamp er således min stemme. Baseret på diverse valgtest. Hvad er dit bidrag, og har du ulejliget dig selv med et par valgtest, inden du sætter dit kryds?

— 000 —

Ovenstående kommentar/indspark er bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 10. september 2011.