I en periode på nu 3 måneder har jeg jagtet timer, og det har været en lærerig, men en ufatteligt anstrengende og ikke særlig positiv oplevelse. Mit mål har været at omsætte 6 timer om dagen. I min verden har jeg erfaret, at det faktisk kræver en arbejdsdag på mindst 10 timer at kunne opnå de 6 timer. Det har været intet mindre end forfærdeligt, og perioden har simpelt hen trukket tænderne ud på mig.

Efter en periode på først 8 år hvor jeg kunne fokusere på sagsbehandlingen og mine kunder, blev jeg som bekendt medejer af biksen i august 2006, og fra dette tidspunkt og 2 ½ år frem fokuserede jeg vildt på virksomhedens fornyelsesproces, og jeg satte gang i ufatteligt mange ting, som jeg i dag kan undre mig over, at jeg overhovedet kunne finde overskud og kræfter til at gøre.

Mit mål om at få 6 timer i mit timesagsregnskab om dagen virkede til at starte med overskueligt. Det var da dejligt konkret, og når der er nok at lave så skulle det forholdsvis let kunne lade sig gøre – virkeligheden viste sig dog at være noget anderledes end forestillet.

Hvad har jeg så lært af denne oplevelse? At jeg – SURPRISE – drives af min begejstring, og at det er min begejstring for et eller andet projekt, som resulterer i, at jeg får uanede kræfter, når jeg virkeligt brænder for noget. Jeg kom (desværre) aldrig til at brænde for de 6 timer. Faktisk har det været så slemt, at jeg hver morgen i den seneste måned har vågnet op med en angstfølelse. En følelse af at være en fiasko og ikke god nok. Så snart jeg vågnede om morgenen begyndte en stille summen for mine ører, og så begyndte mine indre stemmer at snakke med hinanden hen over hovedet på mig.

Angststemmerne gjorde sit for at jorde mig og gøre nar af mig og min (åbenbart) overambitiøse plan om at nå 6 timer om dagen. Stemmer som fortalte mig, at jeg aldrig ville være i stand til at drive en forretning, når jeg ikke engang kunne nå et så ”simpelt” mål. Heldigvis har jeg også i perioden haft de rationelle stemmer, som deltog i mine indre diskussioner, og de fortalte mig, at jeg nok skulle klare det, og at jeg blot skulle gøre det så godt, som jeg kunne. ”En periode på 3 måneder er til at overskue, og det er kun sundt at prøve at gennemføre et sådant eksperiment og mærke følgerne på min egen krop og psyke”.

Som det sikkert er læseren bekendt, er kravet om at omsætte 6 timer om dagen i advokatbranchen (revisionsbranchen, konsulentbranchen m.m.) ikke et usædvanligt krav, men hvis andre reagerer ligesom mig på et sådant krav, så kan det overhovedet ikke komme som nogen overraskelse, hvis folk lige pludseligt får nok og siger jobbet op og finder noget andet at lave…

Efter en ca. en halv times indre dialog eller diskussion stemmerne imellem stod jeg typisk op, og inden der var gået 10 minutter efter jeg var kommet ud af sengen meldte kvalmen sig. Lysten til morgenmad forsvandt, og mine rationelle stemmer overbeviste mig om, at jeg skulle tvinge min morgenfrugtdrik i mig, inden jeg tog på arbejde.

I løbet af en arbejdsdag blev jeg mere og mere frustreret, for hold op hvor er der mange ting, som der skal tages stilling til, og som ikke er sagsrelateret og debiterbart. Nogle dage har jeg været på arbejde, og jeg har alene arbejdet sagsrelateret i 1½ time. Hvor bliver tiden af?

— 000 —

11.11.2009:

Dette her indlæg har været ramt af virus, og som tingene ser ud lige nu, kan du ikke få resten at læse, for resten er LOST – desværre…. Men bare rolig – jeg lever fortsat 🙂

Kærlig hilsen

Lotte