Igen i år bytter vi bolig med en familie via Homeexchange. Det har vi gjort siden 2016, og vi har haft de skønneste oplevelser. Det bedste ved at bytte sin bolig med en anden fremmed familie er, at ens eget hus bliver bragt ”up to date”. Småting, som man ikke selv finder alvorlig nok til at håndtere i dagligdagen, bliver pludseligt til store og livsnødvendige projekter i det øjeblik, man beslutter sig for at stille sin bolig til rådighed for andre i flere uger i sommerferien.
Hvad vi har formået at færdiggøre af projekter inden årets udlån af vort hus til en familie fra Paris er i min lille verden imponerende: Martin nåede at designe og bygge en ny reol til vor stue, soveværelset blev udsat for den helt store ”make over” med opsætning af et for længe siden indkøbt verdenskort af træ, bygning af en ny svævende sengeramme til vore boksmadrasser, design af en reol til samme rum til ”udstilling” af alt mit strik og endeligt blev hele soveværelset ny-malet i den skønneste syren-lilla farve. Fortrængt er allerede det faktum, at vi har levet i et ikke så smart soveværelse, hvor der på 3 af væggene i 12 måneder har været malet uensartede farveprøver på ca. 30 x 50 cm i farverne pink, grøn og mørklilla. Alle de af mig tre dengang valgte farver så forfærdelige ud, og på trods af drillerier fra min ægtefælle var jeg aldrig kommet videre i relation til at træffe en endelig beslutning om, hvilken farve det soveværelse så skulle have. Tak til familien fra Paris.
Baggangen fik også en overhaling med udskiftning af vor vakkelvorne skoreol, som ældste søn for mange år siden kreerede med sin økse og træ fra haven og hylder fra 10-4. Udskiftning af et ældre skuffedarium, hvor skufferne havde set bedre dage, fandt også sted.
Ud over soveværelset og stuen fik vi også taget os sammen til at rengøre køkkenet og hive alt ud af skuffer og skabe og lavet ovnrens og pletmalet køkkenskabene, hvor det var nødvendigt efter diverse afskalninger hist og her. Aldrig har huset stået flottere. Det er helt ok at blive forpustet af den omgang.
Udenfor blev havemøblerne ordnet, og flerfarvede tivolilamper blev sat op, og selv nye sommerblomster i krukkerne nåede vi. Ungerne blev sat i gang, og de fik fjernet ukrudt og græs mellem fliserne og gjort hovedrent på deres værelser med sortering af tøj og ting og sager, som er kommet de lokale genbrugsforretninger til gavn. Hvad man dog ikke kan nå at samle til huse i løbet af få år.
Nu står ferien så klar for døren. Vi har tilbragt de to første uger på Samsø, og den sidste uge skal vi tilbringe i Tyskland 50 km syd for Bonn. Vi skal bo 9 mennesker i et hus, hvor der normalt bor 7 børn og deres forældre. Vi skal passe skildpadder, undulater, fisk og planter.
Grunden til, at jeg valgte at skrive til den pågældende familie, er den, at familien har et orangeri, som er en integreret del af deres hus, og i hvilket den store familie opholder sig det meste af tiden sammen med deres dyr. Min ægtefælle og jeg begyndte under coronas hærgen med isolations-perioder som resultat heraf at drømme om orangerier. Vi bestilte kataloger og talte meget herom. Tænk at kunne sidde ude i sit helt eget orangeri i al slags vejr og drikke kaffe og bare kigge på sin ”Vild med Vilje-have” og høre regnen tromme mod glastaget. Vi fantaserede også om at bruge orangeriet som et showroom til Martins hjemmelavede møbler. Han drømmer om at blive selvstændig og om at leve af at designe smukke individuelt tilpassede møbler.
Pointen er, at vi nu er ved at realisere et af de første step i denne orangeri-drøm. Vi skal prøve at have en dagligdag (9 dage) i et hus, hvor der er et sådant. Det bliver med andre ord spændende at se, hvor vi ender. Uanset hvad kommer vi altid hjem fra et boligbytte med inspiration og gode ideer til, hvordan vi også kan leve vort liv.
Den måde at holde ferie på kan i høj grad anbefales.
(Bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern lørdag den 30. juli 2022)
