Sætningen “Forandring sker ved skydning” har jeg tænkt rigtig meget over i min efterårsferie. Det ene øjeblik bliver jeg nærmest euforisk, og det andet øjeblik bliver jeg nærmest melankolsk.
Hvorfor er der så lang vej til handling? Der er ikke lang vej til handling, når vi kigger på de daglige ting, som skal laves; men tager jeg en af mine ideer til forandringer, så er vejen til handling noget længere… Helt ærligt…
F.eks. er jeg presset arbejdsmæssigt – jeg får nye kunder, og det er spændende sager, der ligger på mit bord, så jeg klager ikke; men nyder at tilbringe tid på mine kunders sager og kunderne. Dog erfarer jeg også, at den tid jeg bruger på mine kunder, spærrer for mine mange ideer til udvikling af forretningen og for den tid og opmærksomhed, som jeg gerne skulle give mine medarbejdere… Værst af alt så mister jeg til tider overblikket over, hvad medarbejderne har gang i, og det er jo logisk nok, når jeg nu en gang er begravet i sager.
Lige som sidste år sidder jeg nu i en situation, hvor jeg simpelt hen bare må få ansat den jurist. Hvor svært kan det være? Jeg kunne lave et eksperiment, som hedder “Lotte arbejder ikke med sager i 6 måneder”; men overlader ansvaret til en ansat advokat eller advokatfuldmægtig. Hvorfor er det så svært? Jeg har jo været på barsel 3 gange tidligere, så jeg kan bare lege, at jeg er på barsel for 4. gang; men i stedet for at passe børn, så skal jeg denne gang koncentrere mig om forretningsudvikling…
Min undskyldning har passende nok været min kære far, hvis jeg skal være ærlig. Han har ikke et ønske om vækst – han har jo allerede sin BMW 🙂 (er det ikke det berømte BMW-syndrom, man kalder det, når man har nået det, som stiller én tilfreds? Hvorfor så løbe flere risici?)
For mit eget vedkommende tænker jeg, at der er nok af udfordringer derude; men hvis jeg ikke snart får lavet nogle forandringer, så ender det ikke lykkeligt, for jeg kan ikke overkomme det hele, selv om jeg – til stor frustration for min kære ægtefælle – ofte bilder mig selv det ind.
Jeg ved det – jeg er en galning. Det er også derfor, at min sindstilstand svinger fra den ene pol til den anden. Og det er også derfor, at jeg sådan funderer over sætningen “Forandring sker ved skydning”, som er den sætning, som det er lykkedes professor Anders Drejer at banke ind i knolden på mig.
Betyder det kort og godt, at jeg først får fingeren ud af r…. den dag, hvor jeg ligger på hospitalet med stress og med en sygemelding. Altså på et tidspunkt, hvor der ikke er andre muligheder end at ansætte en person til at beskæftige sig med sagerne? Eller kan forandringen komme tidligere – altså med en moden og rationel beslutning – inden jeg står med pistolen for panden?
Helt alvorligt. Hvor svært kan det være????????
Er jo fortsat forelsket i den lykkelige kvinde, som søgte stillingen hos os i sin tid, og som bliver færdig til sommer. Læs selv mere her: https://lotte-bliddal.dk/2007/12/15/ans%c3%a6ttelsessamtaler-med-jurister/
Måske skulle jeg bare ringe til hende og spørge, om hun ikke kan være klar pr. 1. januar 2009.
… og hvad så med min far? Jo, jeg kunne f.eks. bruge samme strategi, som tidligere har virket på ham, nemlig at male et MEGET slemt billede for ham, så han får en oplevelse af, at det at ansætte et lykkeligt menneske kun er et lille og overskueligt skridt på vejen… (F.eks. da jeg mødte Martin i sin tid, og vi besluttede os for at flytte sammen efter at have kendt hinanden 1 måned, der bildte jeg mine forældre ind, at vi skulle giftes, og så spurgte de selv, om det ikke var en god idé at flytte sammen først, for at se om det var noget? Eller efter 6 måneder – da vi så ville giftes – så bildte jeg dem ind, at jeg var gravid, og så spurgte de, om vi så ikke skulle giftes inden? Se på den måde kan man indføre forandringer på en måde, hvor man maler et billede, som er meget værre end det, som man gerne vil have igennem…)
Det bliver i hvert fald interessant at se, hvordan jeg selv udvikler mig i den kommende periode – om jeg får taget initiativ til bare nogle af de mange ideer, som jeg siden den 5. oktober har skrevet ind i min idebog…
Kærlig hilsen
Lotte
Her kan du høre professor Anders Drejers stuerene indlæg om forandringer 🙂
https://admin.emea.acrobat.com/_a754149678/p84936617/
Kærlig hilsen
Lotte
For at blive i skud-metaforen, har Michael Jordan sagt, at han har brændt 100 procent af de skud, han ikke har taget. Og hvis man bliver skudt, hver gang man forandrer sig, virker alt jo som om, at du nu står tilbage som en vellagret ost – og nok også med cirka samme lugt!
En af mine tidligere undervisere mener, at den største undskyldning for at undgå forandringer er, at de har haft dårlige erfaringer. Men det er vel ikke tilfældet her, så det er bare på med den skudsikre vest, og så i krig.
Er din strategi med at benytte worst case scenario overfor din far stadig fremgangsmåden, spår jeg, at du indenfor en overskuelig tid fortæller ham, at du er ved at gå ned med stress. På den måde får du tid til at gennemarbejde planerne og lægge de første frø til forandringerne.
Kampen for at få en lykkelig ende – uden for mange væskende kødsår – er vel netop at forfølge de ting, der kan gøre én lykkelig, i stedet for at acceptere tingene, som de er, og ende småfrustreret og bitter.
Det samme gælder for mig, tror jeg. Det er min faste overbevisning, at det er sundere at have lavet nogle skæverter igennem sin karriere og til sidst ende der, hvor man er bedst tilpas, end at følge den lige linje, og så egentlig ikke helt vide, om det nu er det bedste, man gør.
Jeg har mildest talt haft mange skæve skud gennem tiden, uden hensyntagen til helbred og økonomi, men nu er jeg til gengæld i gang med det, jeg virkelig vil!
For dit vedkommende… jeres motto er “med fokus på mennesket”. Så måske er det bare med at sadle op og fokusere på mennesket, dig selv, i stedet for de sager, der ligger i faretruende stabeler på dit skrivebord.
Og slutteligt. Mathatma Gandhi sagde vist en gang: “Vær den forandring, du ønsker at se i verden. Hvis ikke du, hvem så? Hvis ikke nu, hvornår så?”
Mvh.
Anders Hein
Kære Anders
1.000 tak for dine kloge ord – dit indlæg er printet ud og nu går jeg rundt med det til at minde mig om at få fingeren ud og komme i gang 🙂
Også superdejligt at høre at du har fundet din rette hylde, for under sådanne Ahaaaa-perioder er man jo slet ikke til at skyde igennem.
Ellers håber jeg meget snart at kunne få lov til at fortælle historien om, hvad planen så er for det kommende år.
Glade og taknemmelige tanker og hilsner
fra mig til dig