Igen en af de nætter, hvor jeg ikke kan falde i søvn igen, efter at være vågnet kl. 1.45 og begyndt at tænke…
Årsagen er vore kommende medarbejderudviklingssamtaler, som vi sidst holdt i december måned 2006, men som vi simpelt hen ikke kunne få tid til i december måned 2007 denne gang. Min kære svigermor, som også tilhører gruppen af personer, som gang på gang inspirerer mig for vildt, var faldet over bogen ”Hvem har flyttet min ost?”, og den anbefalede hun mig lørdag morgen at læse. Der er tale om en lille fabel, hvor alle pointer afsløres, så heller ikke jeg kan være i tvivl om, hvad bogen ønsker at fortælle mig. Jeg slugte bogen på 1 time, hvorefter jeg overlod den til min kære ægtefælle, som lynhurtigt læste den og også blev begejstret, og så gik bogen ellers videre til mine forældre, som tillige begge nåede at læse den, inden mine svigerforældre tog bogen med på ferie samme dag kl. 16.45 J.
Den korte version (set i arbejdsmæssig sammenhæng) går ud på følgende:
Alt det spændende, grænseoverskridende og udfordrende som altså er muligt at finde i alles arbejdsliv – i fablen omtalt som de lækre ostestykker – kommer ikke af sig selv. Vi må ud og lede efter det. Vi er som mennesker nemlig tilbøjelige til at sidde i nuet og godte os med, at vi har al den ost, vi har brug for, og så sker der ofte det, at vi holder op med at lede efter mere ost og langsomt bliver vi så småfede, selvfede og af og til tillige selvhøjtidelige over vores egen succes, at vi slet ikke opdager, at verden ændrer sig omkring os. Hvis vi ikke enten sammen eller hver for sig hele tiden leder efter ny ost – f.eks. nye udfordringer, nye måder at gøre tingene på, nye markeder, nye produkter m.m. – vil der til sidst ikke være mere. Hvis vi har et fundamentalt ønske om at få et godt arbejdsliv – og min påstand er, at det har alle – så skal vi selv tage aktivt del i udviklingen af det! Min ægtefælle og jeg har lovet hinanden, at vi begge fremover vil være kendetegnet ved at være modige oste-jægere, og helt alvorligt: Det kunne være fedt og meget sjovere, hvis medarbejdere hos os også ville vælge at tage aktivt del i en fremtidig tilværelse som oste-jægere J
En plan er naturligvis ved at udforme sig i mit hoved, og meningen er lige nu, at den pågældende bog skal indkøbes i 11 eksemplarer, pakkes pænt ind og foræres til medarbejderne sammen med en række spændende og åbne spørgsmål. Besvarelsen af spørgsmålene vil kræve refleksion og være anledning til en god omgang personlig og faglig udvikling, hvilket efter min opfattelse altid er en spændende og udfordrende proces… – og er det for resten ikke også noget af det, som alle medarbejdere i alle brancher efterlyser mere af?
Dertil kommer, at det denne gang er mit ønske, at medarbejderudviklingssamtalerne skal foregå et andet sted end på kontoret. Hvis vejret viser sig fra sin lidt mildere side, så skal vi simpelt hen ud at spadsere. Jeg har en gang læst om en terapeut, som altid anbefalede, at alle de samtaler, i hvilke man har et forudgående ønske om at tilføre dynamik, godt humør, åbenhed og ærlighed bør foregå i gang. En kold gåtur ned i vort smukke anlæg i Videbæk by må derfor være et oplagt mål.
Jeg ved, at terapeuten har ret, for jeg oplever selv gang på gang, at jeg har haft de bedste samtaler på gåture, og dette uanset om jeg har gået en tur med veninder, familiemedlemmer, bekendte eller helt fremmede, så det må og vil jeg simpelt hen prøve i arbejdssammenhæng også. Mine medarbejdere er heldigvis ved at være vant til mine ideer, så de vil formentlig bare grine og sige: ”Juhuuu, lad os prøve det” (eller worst case scenario: kun én af dem siger det, og resten føler sig mere eller mindre udsat for frivillig tvang og vil derfor følge trop J)
Altså sidder jeg nu her og forbereder mine spørgsmål til medarbejderne, efter at jeg har været inde på nettet og bestille de pågældende bøger (I kan læse om bogen og tillige bestille denne her, hvis I har interesse i at læse den lille gode fabel: http://www.williamdam.dk/product_info.php?ref=1&products_id=1430538&affiliate_banner_id=1)
Når jeg er færdig med spørgsmålene, vil jeg dele dem med jer, og jeg vil også gerne dele erfaringerne med jer, når medarbejderudviklingssamtalerne har været afholdt. Måske kunne det endda være, at jeg kunne lokke en af mine fantastiske medarbejdere til at fortælle om processen her på bloggen 😉
Nyt vil følge
Natlige hilsner
fra Lotte
Onsdag den 9. januar 2008:
Her har I spørgsmålene, som medarbejderne vil få udleveret sammen med bogen i morgen, når bogen ankommer 🙂
Spørgsmål til MUS-samtalerne 2008
Jeg har netop lagt spørgsmålene ind på siden nederst i det første indlæg i denne tråd. Der er tale om et ganske almindeligt worddokument, så I har mulighed for at hente det og tilpasse disse jeres virksomhed.
I dag meddelte en af mine sekretærer Karin, at hun havde set bogen på cykelrytter Bo Hamburgers natbord i programmet `Kender du typen?´
Det er faktisk sjovt, for de kunder og samarbejdspartnere, som jeg i denne uge har anbefalet bogen, har alle sammen kendt til bogen, og kun en person havde endnu ikke fået den læst endnu. Heldigvis har vi alle været enige om, at der er tale om en lille anvendelig bog, som giver stof til eftertanke.
Ellers blev jeg færdig med spørgsmålene søndag aften, og mandag satte jeg mig ved computeren og begyndte selv at besvare spørgsmålene skriftligt. Det er der kommet 6 siders besvarelse ud af. Hvilken tankevækkende proces…
Tirsdag morgen startede jeg ud med en undskyldning over for mine dygtige medarbejderne, for i min proces med besvarelsen af spørgsmålene erfarede jeg, at jeg har haft et vildt og blodigt år… Stakkels medarbejdere! De har simpelt hen skullet forholde sig mine mange projekter og ideer – og så har de endda ved siden af gjort et KÆMPE arbejde med ekspedition af vore kunder og alle sagerne. Det er fantastisk, at jeg fortsat har ansatte 😉
En sådan proces er anbefalelsesværdig, for jeg vil til sidst gerne understrege, at jeg naturligvis aldrig vil udsætte mine medarbejdere eller andre for noget, som jeg ikke selv er villig til at gennemføre, og det er altså blandt andet baggrunden for, hvorfor jeg selv har besvaret skemaet.
Du kan finde spørgsmålene oppe under det allerførste indlæg på denne side nederst…
Glade hilsner
fra Lotte
Hvis du forresten er interesseret i at se de spørgsmål, som vi anvendte ved MUS-samtalerne i december 2006, så kan du finde disse spørgsmål her:
http://lotte-bliddal.dk/2007/03/26/medarbejderudviklingssamtaler/
Jeg oplevede, at vi alle nåede langt med disse spørgsmål 🙂
I morgen tidlig skal jeg have den første medarbejderudviklingssamtale med Ida. Det bliver spændende at se, hvad hun har fået ud af bogen og spørgsmålene.
Ellers modtog de fleste af medarbejderne den indpakkede bog med oprejst pande. Allerede dagen efter, at jeg havde afleveret bogen havde 2 af medarbejderne læst den. Den ene havde ikke kunnet sove om natten, for hun drømte, at hun for vild i labyrinten og gangene, så hun frarådede de andre at læse bogen om aftenen.
En anden af mine medarbejdere angreb mig til gengæld om morgenen 2 dage efter, at bogen var blevet udleveret. Jeg fik skæld ud for mine svære spørgsmål, og jeg blev konfronteret med, at jeg om tirsdagen havde givet alle en undskyldning for mine mange tiltag i år 2007, hvorfor hun absolut ikke kunne forstå, hvorfor jeg så fortsatte med mine projekter…
Jeg spurgte, om hun overhovedet havde læst bogen? Det havde hun i hvert fald ikke haft tid til endnu… Jeg konstaterede, at det også altid var nemmere at gå helt tilbage til gamle dage, hvor vi slet ikke havde medarbejderudviklingssamtaler. (Ja, og så må jeg indrømme, at jeg tænkte, at det bliver rigtigt underholdende at se hendes reaktion, når hun så har fået læst bogen………………………..)
Dagen efter fik jeg at vide, at bogen var læst, og at hun havde ændret indstilling til situationen, og at jeg nok havde ret i, at vi lige så godt kunne tage fornyelsesprocessen med godt humør. Det er jeg jo 100 % enig med hende i – den pågældende sekretær har nemlig potentiale til noget stort – hun er bare ikke klar over det endnu 😉
… og ja, jeg glæder mig for vildt til i morgen, hvor jeg skal ud at spadsere med min sekretær, fru `Jeg siger aldrig nej til en udfordring´- Ida.
Nyt vil følge.
Positive tanker fra
Lotte
I den forløbne uge har jeg haft MUS-samtaler med Ida, Karin, Kirsten og Randi. Med alle har jeg været på en spadseretur i henholdsvis solskinsvejr, regnvejr og blæsevejr, og det har været en dejlig oplevelse i alle tilfælde.
Jeg er simpelt hen SÅ STOLT af vore medarbejdere – de er bare SÅ gode til at besvare spørgsmålene og give udtryk for, hvordan de har oplevet det seneste år. Allermest underholdende er det, at vi alle indtil videre er 100 % enige om, hvem vi alle på kontoret ligner i fablen. Og jeg mener det, indtil videre har der ikke været nogen, der er uenige. (Påstå ikke at folk ikke er i stand til at rubricere andre, for alle har en ret tydelig oplevelse af de usynlige og usagte strukturer, som eksisterer i en organisation, at vi lige så godt kan tale åbent om det, så vi kan flytte os og komme videre)
Totalt vildt spændende. Kast jer bare ud i det alle sammen!!
Jeg glæder mig rigtig meget til min næste samtale med Irma i næste uge.
Vor fuldmægtig, Michael, og min kære far må dog vente til efter vinterferien, og jeg tror på, at samtalen med de 2 mænd nok skal blive lige så spændende som samtalen med kvinderne 🙂
Når sekretærerne har været igennem, så vil en af dem fortælle sin historie her på siden 🙂