Viden er at handle

En vittighed: Ved du, hvornår en kvinde skal til at sige noget klogt? Når hun starter sætningen med ordene: Min mand har fortalt mig, at …

Måske er der en smule sandhed i den sætning, så nu vil jeg så sige noget klogt: Min mand har fortalt mig, at jeg skal holde op med at fylde for megen viden i knolden på mig selv; men derimod begynde at lytte til mig selv og derpå HANDLE.

Det må jeg indrømme, at jeg har taget til mig, for hvis jeg skal være helt ærligt, så var det ufatteligt, hvad jeg formåede at få proppet ind i mit lille forvirrede hoved i oktober måned.

Måneden startede ud med et foredrag ved professor Anders Drejer. Anders Drejer udtaler sig jævnligt i forskellige medier omkring innovation og ledelse. Hans sætning `Forandring sker ved skydning´ provokerede mig for vildt. Hvis du ikke allerede har læst mit indlæg om Anders Drejer, så kan du læse det her: https://lotte-bliddal.dk/2008/10/05/brainstorming-professor-anders-drejer-og-salg-af-opfindelse/ Ønsker du selv at høre et foredrag af Anders Drejer, som er en forkortet udgave af det pågældende foredrag, så kan du se og høre det her:

https://admin.emea.acrobat.com/_a754149678/p84936617/ Der er tale om en stueren udgave 😉

I stedet for at tage den med ro og bruge nogle uger på at fordøje budskaberne, kastede jeg ud i det næste foredrag med filminstruktør og multikunstner Erik Clausen, som kort og godt handlede om eviggyldige budskaber så som: `Tro, håb og kærlighed er, hvad livet handler om´. Erik Clausens måde at tænke og leve på, ligger et godt stykke væk fra min verden, og det var naturligvis derfor, at jeg gerne ville høre ham – det gælder efter min opfattelse om at finde nogle anderledes vinkler på min egen tilværelse, så jeg kan blive inspireret og provokeret til at prøve nye ting. Hvis I ikke har hørt Erik Clausen før, så kan han virkeligt anbefales. Forsamlingen grinede konstant under det 1 time lange foredrag, og det er da bare totalt fedt at grine – specielt når man kan genkende sig selv i parodierne (og tro mig, jeg kunne sagtens genkende mig i beskrivelsen af stræberen, som sidder på første række med hånden oppe under loftet i ren og skær begejstring for at få lov til at svare på næste spørgsmål…).

Efter efterårsferien gik jeg til et nyt foredrag med lektor Niels Willemoes, som er et fantastisk sprogligt legebarn. Emnet var lederskab set i et historisk perspektiv fra 1958 og frem til i dag. Til dette foredrag, arrangeret af Erhvervscentret Ringkøbing Fjord Samarbejdet og Folkeuniversitetet, havde 4 af mine medarbejdere valgt at tage med. Igen et totalt underholdende foredrag, som satte mange tanker i gang. Og jeg må sige, at det er dejligt at opleve sådanne ting med mine medarbejdere, for så bliver mange ting i virksomheden sat på plads, og vi oplever, at vi derved får en endnu bedre fælles forståelse og referenceramme omkring ledelsesmæssige ting og samarbejdet medarbejdere og ledelse imellem.

Så var det lige, at Lars Kolind kom til Ringkøbing, arrangeret af Ringkjøbing Bank, og han fortalte om principperne fra sin bog Kolind-kuren. På dette tidspunkt var min hjerne ved at koge over…

Dagen efter havde jeg æren af at møde forretningsudviklingschef, Jan Arnoldi, fra Danske Advokater. Han var på rundtur for at interviewe de 3 prisvindere af Danske Advokaters Innovationspris 2008. Jo, jo, jeg er kommet i fint selskab med besøg fra København 😉 Hans mange velforberedte spørgsmål rev dog tænder ud, for hvis jeg skal være helt ærligt, så er der ikke meget af det, som der er sket med vores virksomhed gennem de sidste 2 år, som har været planlagt – i hvert slet ikke på forhånd i detaljer.

Jeg har egentlig bare taget fat i de ting, som jeg selv fandt sjovest at beskæftige mig med. Når man så skal til at svare bare en smule intelligent på en masse spørgsmål, som har sit udspring i en eller anden teori, som jeg ikke engang har hørt om, ja så opstår der altså situationer, hvor der bare står `delete´ i øjnene på mig… Det vil Jan Arnoldi kunne bekræfte, så når hans PhD engang udkommer, så bare led efter ordet `delete´, så er det helt sikkert mig, der har udtalt mig, selv om han har oplyst, at vi alle udtaler os anonymt ;-).

Samme aften havde jeg besøg af alle kvindelige medarbejdere herhjemme os mig. Vi skulle drøfte, hvad vi skulle bruge de 50.000 kr. til, som vi fik tildelt sammen med den ærefulde 3. plads ved uddelingen af Danske Advokaters Innovationspris 2008. Totalt hyggeligt og nye ideer kom fra medarbejderne – vi går en spændende tid i møde, og det er dejligt at opleve, at medarbejderne har så stort mod på fremtiden, selv om man ikke kan undgå at høre ordet krise uanset hvor man kigger hen…

Måneden sluttede af med et foredrag af professor og ledelses-guru-teoretiker nr. 1 i Danmark, Steen Hildebrandt. Okay, tror I jeg var ved at være fyldt op??? Budskaber som `skabende nærvær´var ved at få min mand til at flyve en tur op i det røde felt. Nu begyndte tingene altså for ham at blive en smule for filosofiske…

Tror I, at jeg bliver pisse klog af at høre på så mange kloge og underholdende mennesker? Min kære ægtefælle mener klokkeklart NEJ. Han påstår, at jeg bliver så totalt forvirret, at jeg slet ikke ved, hvor jeg skal tage fat og hvordan. Han er af den opfattelse, at det gælder om at handle på baggrund af det, jeg tror på er rigtigt. Han påstår, at jeg konstant leder efter en eller anden magisk opskrift, og at det er derfor, at jeg tygger mig igennem den ene bog efter den anden og fiser afsted for at høre, hvad først den ene kloge person har at fortælle, hvorefter jeg fiser afsted til den næste.

Jeg indrømmer, at jeg blev en smule (Ok læs blot MEGET) fornærmet… Jeg tog mig selv i at pakke mine forklaringer ind med sætninger som: `Jamen, når der er nogle mennesker i vort yderkantområde, som får arrangeret, at spændende foredragsholdere kommer hertil, så må og vil jeg også gerne bakke op om det – specielt når emnerne ligger inden for min egen interesseområde´. Bevares, min kære mand lader mig løbe afsted til de forskellige ting, og så sidder han bare stille og iagttager, hvordan jeg langtsomt bliver mere og mere usikker på alt muligt og samtidigt kommer til at virke mere og mere ustruktureret, usammenhængende og forvirret, så ja, jeg indrømmer det og kaster mig i støvet: Min mand har en pointe. Min mand er klog. Min mand fortstår at give mig et spark i vist sted, når jeg vitterligt trænger til det. Er jeg ikke heldig?

 Derfor: November måned er en handlingens måned. Jeg skal ikke læse en eneste bog eller til et eneste foredrag eller se det mindste fjernsyn eller hente informationer andre steder fra end fra mig selv. I denne måned skal jeg øve mig på at være skaberen 🙂

Vi har med andre ord aftalt, at jeg nu går ind i en fase, hvor der skal handles. Den første uge er allerede gået, og i denne uge har jeg bl.a. givet alle mine medarbejdere en åben invitation om at komme på besøg her hos mig. Emnet bestemmer medarbejderne, og det kan være arbejdsrelaterede ting, det kan være personlige ting, det kan være hygge-nygge, det kan være læring, det kan være en ad gangen, flere sammen og/eller alle sammen på en gang – medarbejderne bestemmer selv.

Tænk en gang: lige nu sidder jeg og glæder mig over, at min åbne invitation allerede har beriget mig med det første besøg af en af mine superdygtige sekretærer. Hun var på besøg et par timer i går aftes: vi drak the, spiste tørrede frugter og fik en snak om alt muligt. Totalt hyggeligt og givende.

Nu håber jeg så rigtig meget, at mine andre medarbejdere også vil tage imod mit tilbud. En sådan aften er efter min opfattelse en vind-vind situation, og der knyttes andre bånd, end når vi møder på arbejde og hver især har travlt med alle mulige ting.

Nyt vil som altid følge før eller siden – god weekend til dig 🙂

Kærlig hilsen

Lotte