ET PERSPEKTIV PÅ DRAMAET OM RINGKØBING-SKJERN FORSYNING A/S
bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 26.1.2023
Personligt kender jeg ikke til, hvad der foregår på de interne linjer i Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, men jeg har fulgt med i dagspressen og på Facebook om whistleblower-indberetningen (som ikke kun var en indberetning men hele 4 indberetninger), om Lennart Qvists stop som formand, hjemsendelsen af en medarbejder, og den efterfølgende advokatundersøgelse, som ikke fandt mærkværdigheder nogen steder. I hvert fald ikke i forhold til de punkter, som opdraget gik ud på.
Herfra vil jeg ikke på nogen måde gøre mig klog på, hvad der er sandt eller falsk i Ringkøbing-Skjern Forsyning. Til gengæld har jeg gennem forløbet løbende gjort mig nogle tanker om, hvor svært det er for en bestyrelse at agere i sådanne sager. Set udefra ser hændelsesforløbet under ingen omstændigheder kønt ud. En af hovedudfordringerne er efter min opfattelse, at bestyrelsen består af hele 11 medlemmer, hvoraf de 6 af medlemmerne er udpeget af kommunalbestyrelsen, og hvor man fra kommunalbestyrelsens side vælger at pege på byrådsmedlemmer til bestyrelsen. To medlemmer er valgte forbrugerrepræsentanter og tre medlemmer er medarbejderrepræsentanter.
Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt med politisk udpegede bestyrelser. Det må være i samfundets og borgernes interesse, at sådanne vigtige poster ikke bliver til politiske ”ben”, men at bestyrelsesfunktionen hver gang bliver varetaget af kompetente og professionelle medlemmer med faglig viden, der lever op til på forhånd definerede synlige kompetencekrav. På den måde vil den samlede bestyrelse være i stand til at varetage den overordnede og strategiske ledelse af selskabet og etablere de interne kontroller, som kan sikre, at uhensigtsmæssigheder opdages og håndteres på bedste vis og altid med selskabets bedste for øje.
Som forløbet har været skitseret i pressen kan udfordringerne handle om, at bestyrelsens 11 medlemmer enten ikke har de fornødne kompetencer, eller ikke har haft et brugbart set-up til etablering af et godt og anvendeligt arbejdsgrundlag. Hvordan har bestyrelsen samarbejdet om at håndtere ledelsen af en stærk og vidende direktion, som i den daglige drift har hænderne i bolledejen og stor know-how? Min påstand er, at der i høj grad er tale om et direktionsdrevet forsyningsselskab, hvor bestyrelsesmedlemmerne formentlig aldrig har taget stilling til, hvordan man vil lede og kontrollere forsyningen og dens opgaver. Formentlig er der ikke udarbejdet et selvstændigt arbejdsgrundlag, hvor de 11 bestyrelsesmedlemmer har fordelt opgaverne imellem sig med henblik på kontrol og med henblik på vurdering af ledelsen og selskabets håndtering af opgaver. Mon bestyrelsen nogensinde har holdt et møde alene uden deltagelse af direktionen, så der kunne blive skabt et frirum for drøftelse af andres syn på forsyningens drift end lige netop ledelsens?
Kravene til professionalisme er meget oppe i tiden, og jeg har vitterligt sympati med den bestyrelse, som ufrivilligt sidder til skue i Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S i disse dage, hvor det vælter ud med skeletter fra skabene. Tiden er ganske enkelt løbet fra, at man i alle kommunale forsyningsselskaber politisk udpeger en bestyrelse ud fra politisk ståsted og uden at sikre sig at de udpegede politikere har den faglige indsigt.
Personligt tror jeg på, at bestyrelsen både er for stor og for svag til for alvor at kunne udfordre ledelsen og få ryddet op. Hvis Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S skal videre og starte på en frisk må og bør folk med viden en gang for alle give deres besyv med, så der kan blive sat et punktum. Bestyrelsen kunne også trække sig, og så kunne kommunalbestyrelsen vælge at slå stillingerne op, så folk med viden, erfaring, kunnen, diversitet og sikkert også en pæn portion mod kan få sat sig ned og arbejde sammen om at få udstukket de pejlemærker, som skal gælde for fremtiden og med henblik på at agere som en reel ledelse af direktionens ansatte, opgaver og virke. Vi skal nemlig alle øve os på at være ordentlige.
Dette er et debatindlæg, som blev bragt i Dagbladet Ringkøbing-Skjern den 26. januar 2023.